Område 5 - Slotsgade, Torvet, Korsgade, Mellemgade

Kvarteret ligger ved Møllegraven og på Torvets sydside. Det ligger centralt i Nyborg og er en del af den oprindelige bebyggelse fra byens opståen i 1200 tallet. I Middelalderen stødte kvarterets nordlige husrække op mod den bebyggelse der fyldte Torvet ud, og som blev nedrevet af Christian 3. i 1500 tallet for at gøre plads til Turneringspladsen, der havde samme udstrækning. som Torvet har i dag.

Området ligger foran Slottet og adskilles fra det af Biblioteksøen og Møllegraven. Før Møllegraven kom, kan det tænkes der her var bygninger med tilknytning til Slottet, eller måske har arealet været åbent af hensyn til forsvar af Slottet. Det kan også tænkes, at der her tidligt i byens historie har været torveplads, som så er blevet flyttet ved Møllegravens opførsel, måske til pladsen foran Gyldencrones Palæ i område 6 og senere til Torvet.

Slotsgade har fra gammel tid ligget det samme sted, men havde ikke samme udstrækning mod vest. Ved Slotsgade 17 drejede vejen af og fortsatte sydpå over Avernakkedæmningen. Avernakkedæmningen dannede sammen med Nørreport (der lå ved Stendammen) og Østerport (der lå hvor Skippergade og Kirkegade mødes) de tre ankomster til Nyborg fra land og var således hovedfærdselsårer i Nyborg.

Arealet foran gaden var ret bredt og inkluderede før gravningen af Møllegraven i 1500 tallet også Biblioteksøen. Hvad denne plads anvendtes til vides ikke. Måske har der været bygninger tilknyttet slottet, som f.eks. Kommandantgården, der tidligere lå nord for biblioteket, eller måske har arealet været åbent og man har ønsket at have en luft omkring slottet af f.eks. forsvarsmæssige årsager. Måske har man anvendt området til markedsplads tæt på Slottet, da det lå hvor færdselsårerne fra nord og øst mødtes, og i forbindelse med etablering af fæstning og udgravningen af Møllegraven blev dette marked så flyttet til Turneringspladsen, som blev etableret ved samme lejlighed, og som lå tæt på den nye Landport.

Hele området brændte 1796 bortset fra det sydvestlige hjørne med Slotsgade 7-9. Denne hjørneejendom fik lov til at blive stående, mens det øvrige område blev reguleret med rette facadelinjer og udvidelse af Mellemgade og Korsgade. Det lykkedes ikke at gennemføre Mellemgade i den nye bredde helt frem til Slotsgade, da ejendommene Slotsgade 7-9 tilsyneladende helt eller delvist havde undgået branden. Korsgade blev både udvidet og drejet, således at den derefter mundede ud i Torvet i stedet for Rådhusets sydgavl. Derved blev facadelinjen mod Torvet kortet af med ca. 7,5 m. Mod Slotsgade blev facaderne rykket frem således, at der blev en ret facadelinje fra Torvet til Slotsgade 7, og Møllegraven blev tilsvarende flyttet og rettet ud.

Efter branden blev området genopført med de klassicistiske toetagers huse, som også blev ”typehuse” efter den store brand 1797, men endnu i 1796 skulle hjørnehuse ikke have skrå hjørner, således som de skulle efter 1797.

Den af Christian 3. i 1550'erne etablerede, og for sin tid meget avancerede, vandforsyning trækker sin rør fra Møllegraven til gårdene i Kongegade, Mellemgade og Nørregade. Systemet bestod helt op til ca. 1870, da Nyborg fik et vandværk, men vandforsyningen var ikke stabil, og i 1796 blev det foreslået at forbinde hovedrender og siderender med cisterner, så en stabil vandforsyning i Nyborg blev sikret.

Historiske ejendomsoplysninger: Se Nyborg Lokalhistoriske Arkivs ejendomsregistrant i arkiv.dk under R2:

arkiv.dk | Ejendomme og ejere i det gamle Nyborg 1683-1985 Ejendomsregistranter med tilhørende kort

Kvarteret fremstår i dag harmonisk og velholdt med mange smukke gamle bygninger, Slotsgade fremstår særligt vellykket med brosten og smedejernsgelændere mod Møllegraven. Slotsgade afgrænser kvarteret mod vest og fungerer ligesom i 1500-tallet som kanalgade. Før Christian 3.s fæstningsarbejder og omlægninger af voldgravene må Mellemgaden formodes at have været led i det middelalderlige hovedgadeforløb fra Østerport til Vesterport (Avernakkeporten).

Karreen er meget helstøbt; der er stort set ikke sket nogen større ændringer siden genopførelsen efter 1796. Ikke mindst her må det ønskes, at alle ejendomme i fremtiden fremtræder i de lyse farvesætninger fra o. 1800 og at bindingsværksfacader overkalkes. Desuden bør døre, vinduer, kviste mv. så vidt muligt føres tilbage til deres oprindelige fremtræden mht. til form, materialer og farvesætning.

På Rigets Hovedstrøgs forløb i Mellemgade kan man i sammenhængende vejbelægning eller belysning gøre meget for at understrege den historiske rute gennem byen og tydeliggøre de rammefortællinger om Vejen og Sværdet, der så vigtige i sammenhængen mellem Slot og By. Om aftenen kunne kongens ryttere kan i bestemte tidsrum projiceres op på husfacaderne på deres rute gennem byen akkompagneret af lyden af hestehove og fanfaremusik.

Som i andre gader kunne Christian 3.s gamle vandforsyning i Mellemgade reetableres og føre vand fra Møllegraven til springvand og fontæner baggårdene.

Vejledninger til bygningskulturen i Nyborg bykerne

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik, Miljø og Erhverv i Nyborg Kommune har udarbejdet vejledninger, der redegør for metoder og materialer ved renovering af bevaringsværdige huse i Nyborg med udgangspunkt i arkitekturen her.

Se og hent følgende (fire) vejledninger i bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne. Dit hus; Klassicistiske facader; Historicistiske facader; Modernistiske facader.