Slotsgade og bebyggelsen ned til Vestervoldgade kan spores helt tilbage fra byens og slottets grundlæggelse i 1200 tallet. Opstemningen ved Kullerup Sluse fra 1200-tallet ledte vand og drikkevand fra Ladegårdsåen ind til området omkring Slottet og den begyndende bydannelse, der lå på samme holm. Der blev ved den lejlighed gravet en kanal mellem Slottet og byen, og Slottet kom til at ligge på sin egen holm – Slotsholmen. Stendammen og Avernakkedammen sørgede for at ferskvandet blev inddæmmet dér og omkring Nyborg blev der opført et voldgravssystem.
I 1400 tallet under Margrete 1. kom en egentlig sluse til ved Kullerup, og der opførtes en tredje dæmning ved Østerport, øst for den nyopførte Vor Frue Kirke, med forbindelse til Slipshavn. Den muliggjorde at afløbsvandet fra Slotssøen kunne opstemmes og Svanedammen, et vældigt vådområde mod nordøst blev dannet, og byen var dermed beskyttet mod angribere fra den side. Ferskvandet fra Slotssøen blev også ledt ind i en ny voldgrav, som etableredes omkring Nyborg, og resterne af denne kan ses i Rosenbækken og Skippergades forløb.
Slotsgade har fra gammel tid ligget det samme sted, men havde ikke den samme udstrækning mod vest, og forløbet endte, hvor Slotsgade 17 ligger og vejen fortsatte over Avernakkedæmningen. Avernakkedæmningen dannede sammen med Nørreport (der lå ved Stendammen) og Østerport (der lå, hvor Skippergade og Kirkegade mødes) de tre ankomster til Nyborg fra land og var således hovedfærdselsårer i Nyborg. Arealet foran gaden var ret bredt og inkluderede før gravningen af Møllegraven i 1500 tallet også Biblioteksøen. Hvad denne plads anvendtes til vides ikke. Måske har der været bygninger tilknyttet slottet, som f.eks. Kommandantgården, der tidligere lå nord for biblioteket, eller måske har arealet været åbent og man har ønsket at have en luft omkring slottet af f.eks. forsvarsmæssige årsager. Måske har man anvendt området til markedsplads tæt på Slottet, da det lå hvor færdselsårerne fra nord og øst mødtes, og i forbindelse med etablering af fæstning og udgravningen af Møllegraven blev dette marked så flyttet til Turneringspladsen, som blev etableret ved samme lejlighed, og som lå tæt på den ny Landport.
Slotsgade går i dag fra Slottets sydlige gavl i en bue syd forbi Kongegade langs Møllegraven og op til Torvet. Tidligere blev den kaldt "Ved Slotsgraven" og "Ved Møllegraven", men fik 1879 navnet Slotsgade på begge strækninger. Langs område 7 hed den tidligere "Ved Slotsgraven" men lød også navnet Kongegade eller Slots Kongegade, og blev opfattet som en del af nuværende Kongegade. Flere betydningsfulde bygninger såsom borgmestergården og Kommandantboligen/Latinskolen er placeret i denne del af nuværende Slotsgade. I Slotsgade 13 og 15 var der tidligere vognmadsforretning og det er også beskrevet at der tidligere har været postholdergård/stald for Hamborg-posten på stedet (Kilde FBB). Det kunne synes naturligt at der på dette centrale sted i byen ved Avernakkedæmningen og Vesterport, hvorfra kongevejen mod Assens og Slesvig gik, netop har været posthus og en koncentration af købmandsgårde.
Kongegade var en del af den oprindelige rute (Adelgade, Kongegade, Slotsgade) som kongen tog fra Skibsbroen gennem byen og op til Slottet. I Kongegade ligger således også Dronningegården (Kongegade 2), som tidligere blev benyttet af den kongelige familie.
Mod syd, og før etableringen af Nyborg Bys befæstning under Christian d. 3, må man formode at der var strand ved bagsiden af husene i Slotsgade og ned mod vandet. Måske kunne lavbundede både trækkes op stranden her, og store købmandsgårde, som f.eks. den bygning der nok lå i Slotsgade 11 før Borgmestergården kom til, havde hermed sin egen bådsplads.
Voldgraven, der blev færdiggjort under Margrete 1., omkransede hele Nyborg, førte ferskvand fra Slotssøen rundt om Nyborg og havde sit udløb i fjorden i Område 7-kvarterets sydøstre hjørne. Voldgraven er i sit sydlige forløb stadig synlig i Skippergade og Skolegades forløb og i Rosenbækken er en del af dens forløb bevaret.
Syd for Vestervoldgade lå Søndervold/Vestervold, der var en del af Nyborgs befæstning og påbegyndt under Christian d. III, og som var byens forsvarsværk mod syd indtil 1874, hvor den blev revet ned. Ved Gasværksgade lå siden Christian d. III´s tid en forsvarsvold med rondel, og efter Svenskekrigene kom Kongens Bastion til, der blev revet ned 1876-87.
Efter Svenskekrigene i 1660 blev alle porte undtagen den nyopførte Landporten sløjfet, og Slotsgade blev udbygget mod vest hvor Vesterport havde ligget. Da Slottet havde mistet sin status som kongelig residens, og i 1700-tallet blev reduceret til at være en del af fæstningsbyen, fortsatte Slotsgade stille og roligt med at vokse op mod Kongefløjens sydfløj, og fik sin nuværende udformning. I 1887 var Kongens Bastion sløjfet og i dag ligger Vestervold Skole og en parkeringplads på stedet.
Historiske ejendomsoplysninger: Se Nyborg Lokalhistoriske Arkivs ejendomsregistrant i arkiv.dk under R2:
arkiv.dk | Ejendomme og ejere i det gamle Nyborg 1683-1985 Ejendomsregistranter med tilhørende kort
Kvarteret er i Slotsgade meget velbevaret og rummer byens sidste bevarede borgerhuse fra perioden 1580-1600. Gaden fremtræder pænt med brosten og smedejernsgelænder med Slotssøen og Møllegraven. Den har i sit østlige forløb ikke ændret sig meget siden den opstod som gadestrøg langs voldgraven, formentlig i det oprindelige forløb til Vesterport/ Avernakkeporten.
De enkelte huse i den velbevarede Slotsgade skal så vidt muligt føres tilbage til deres oprindelige fremtræden mht. til farvesætning, vinduer og døre, så det historiske område omkring slottet afspejles godt. Pladsen ved Kommandantboligen kan gøres til en egentlig plads med samlende belægning, bænke og træer. Den kunne udgøre et udsigtspunkt og være et kontrapunkt til Bibliotekshaven og give gaden et samlingssted.
Det kan formodes at enkelte af husene, særligt Slotsgade 13, 15 og 17 har en meget lang historie og indeholder bygningselementer, der kan fortælle os vigtige ting om byens historie. Det samme må være tilfældet for arealerne bag husene mod syd, der var strand, inden volden og befæstningen kom til.
I område 7 kan middelalderens vold og Rosenbækken markeres inde i karreen. Volden kan markeres eller Rosenbækken genskabes fra en portåbning i Korsgade 6 og ind over P-pladsen frem til bag Mads Lerches Gård.
Vejledninger til bygningskulturen i Nyborg bykerne
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik, Miljø og Erhverv i Nyborg Kommune har udarbejdet vejledninger, der redegør for metoder og materialer ved renovering af bevaringsværdige huse i Nyborg med udgangspunkt i arkitekturen her.
Se og hent følgende (fire) vejledninger i bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne. Dit hus; Klassicistiske facader; Historicistiske facader; Modernistiske facader.
Helhed
Fortællingerne
Lag i historien