Bebyggelsen i den kan spores helt tilbage fra byens og slottets grundlæggelse i 1200- tallet. Kvarteret er centralt i Nyborg og ligger imellem de to øst-vest-gående færdselsårer, Mellemgade og Kongegade, der indtil 1550’erne gik igennem byen. De to gaders retning peger ud hvor Avernakkedæmningen og -porten havde sin placering, hvorfra rejsen mod Assens og Slesvig fortsatte. Kvarteret ligger ud til pladsdannelsen ved Slotsgade, hvor der må formodes at have været en central funktion i byen, muligvis byens torveplads.
Den af Christian 3. i 1550erne etablerede, og for sin tid meget avancerede, vandforsyning trækker sin rør fra Møllegraven til gårdene i Kongegade, Mellemgade og Nørregade. Systemet bestod helt op til ca. 1870, da Nyborg fik et vandværk, men vandforsyningen var ikke stabil, og i 1796 blev det foreslået at forbinde hovedrender og siderender med cisterner, så en stabil vandforsyning i Nyborg blev sikret.
Historiske ejendomsoplysninger: Se Nyborg Lokalhistoriske Arkivs ejendomsregistrant i arkiv.dk under R2:
arkiv.dk | Ejendomme og ejere i det gamle Nyborg 1683-1985 Ejendomsregistranter med tilhørende kort
Mod vest er ”Gyldencrones Palæ” et væsentligt ankerpunkt i Slotsgades rolle som kanalgade og bagscene for Slottet og dermed en del af ”Fyrstespejlet”. Palæet er samtidig et – trods ombygningen omkring 1800 – et sidste vidnesbyrd om de adelsgårde, der under Christian 3. og Frederik 2. byggedes som en del af fyrstespejlet over for Slottet. Området er også vigtigt i fortællingen om genopførelsen efter branden 1797, både i arkitekturen med den nybyggede Rosenvinske gård i Korsgade og ombygningen af Gyldencrones Palæ og i Mellemgade, hvor man ser mødet mellem den gamle gadebredde ud for Gyldencrones Palæ, der undgik branden, og den nye gadebredde på den øvrige strækning. Kvarteret fremstår harmonisk og velholdt.
- De enkelte huse bør så vidt muligt føres tilbage til deres oprindelige fremtræden mht. til materialer, farvesætning, vinduer og døre, så den historiske perioder omkring 1800 afspejles bedst muligt.
- Pladsen foran Gyldencrones Palæ er – og har været - central i byen, men udfylder slet ikke sit potentiale for samlende byliv. Pladsen er begunstiget af udsigt og sol og kan gøres til en egentlig plads med samlende belægning, bænke m.m. og blive et udsigtspunkt vis-á-vis Bibliotekshaven.
Vejledninger til bygningskulturen i Nyborg bykerne
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik, Miljø og Erhverv i Nyborg Kommune har udarbejdet vejledninger, der redegør for metoder og materialer ved renovering af bevaringsværdige huse i Nyborg med udgangspunkt i arkitekturen her.
Se og hent følgende (fire) vejledninger i bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne. Dit hus; Klassicistiske facader; Historicistiske facader; Modernistiske facader.
Helhed
Middelalderbyen
Fortællingerne
Mod øst grænser området til Kongeruten i Korsgade = Vejen
Mod vest afgrænses området af voldgraven, hvori Gyldencrones Palæ, spejler sig som en del af ”kongespejlet”
Lag i historien
- Lag 1 - Middelalderbyen, afspejles i det middelalderlige gadenet med Mellemgades forløb mod et formodet Vestertorv.
- Lag 2 - Renæssancebyen, består dels i Slotsgade som kanalgade efter reguleringerne o. 1550, dels i Kongegade 1 som et af byens få bevarede renæssance-stenhuse.
- Lag 3 – Klassicismens by, hvor det meste af karréen er genopbygget efter branden 1797, men hvor facadespringet i Mellemgade viser mødet mellem den gamle og nye gadebredde.