Område 4 - Torvet, Nørregade, Vægtergade, Nørrevoldgade og Stendamsgade

Torvet og Slotsgade mod Møllegraven mod slottet og biblioteket. Stendamsgade er forbindelsesvej mod Landporten og løber langs det grønne areal mod Slotssøen. Nørrevoldgade ligger, hvor Greg. Andersens Bastion og Nørrevold lå.

Christian 3 købte i 1537 en række ejendomme, der lå på den nordlige side af Nørregade. På daværende tidspunkt løb Nørregade tværs over det nuværende Torv. Torvepladsen opstod, da Christian III lod de erhvervede huse nedrive for at skabe en turneringsplads. Efterfølgeren på tronen Frederik II opholdt sig ikke i samme omfang i Nyborg som sin forgænger, og han overdrog derfor pladsen til byen. I 1586 blev rådhuset opført og Axeltorvet, som pladsen nu hed, var mod vest afgrænset af Slottet, mod øst af rådhuset og mod nord og syd af fornemme borger- og adelshuse.

Pladsen var i de efterfølgende århundreder rammen om Nyborgs Torvehandel ligesom byens store offentlige arrangementer ofte fandt sted på torvet. Handlen på pladsen stoppede i 1960´erne, da pladsen blev inddraget til parkeringsplads. Omlægningen betød bl.a. at torvets gamle brolægning blev fjernet, og at den åbne mølledam blev dækket til med et cementlåg, som igen blev erstattet med den nuværende trappe i starten af det nye årtusind.

Historiske ejendomsoplysninger: Se Nyborg Lokalhistoriske Arkivs ejendomsregistrant på arkiv.dk under R2:

arkiv.dk | Ejendomme og ejere i det gamle Nyborg 1683-1985 Ejendomsregistranter med tilhørende kort

Et af byens helt centrale historiske områder med store bevaringsværdier. Torvets nordside er præget af flere markante bygninger: Slotsmøllen, den tidligere sparekasse og rådhusudvidelsen fra 1972. Nørregades nordside er præget flere markante bygninger, bl.a. den fredede Rasmus Møllers Gård, Nørregade 1, den store købmandsgård Nørregade 5 samt den ombyggede fattiggård på hjørnet af Vægtergade. De tidligere dybe grunde ses især i Nørregade med det intakt bevarede bygningskompleks, mens strukturen i nyeste tid er blevet sløret ved nedrivning af udlængerne til Nørregade 1 og bygningen af et større erhvervskompleks i stedet.

• Nørregades nordside bør tydeliggøres som helhed fra genopbygningen efter 1797-branden, bl.a. ved lys farvning af Nørregade 11, det gamle fattighus, med bibeholdelse af den historicistiske ombygning og Rådhusets sidefløj. Nørregade 9 bør dog forblive i blank mur.
• Rådhusets fornemme bagside med det næsten intakte renæssancemurværk i to etager og den ligeså fornemme bagside til Nørregade 1, Rasmus Møllers Gård, bør kædes sammen i et fælles gårdrum, som kan harmoniseres gennem overpudsning og kalkning af bagsiderne til H&M-bygningen.
• På kort sigt bør det passageagtige byrum bag rådhuset således bearbejdes, så stedets og Rådhusgårdens kulturhistoriske kvaliteter fremhæves, samtidig med at fodgængeres forbindelse på tværs af byen og ned til volden forbedres. Volden bør på samme tid markeres f.eks. ved markering af dens forløb i belægninger eller ved en retablering, hvor det er muligt.
• Torvet er en del af slotsprojektet og omlægges 2019-20 til turnerings- og torveplads, hvor der lægges ny granitbelægning med en tydelig markering af det historiske "Rigets Hovedstrøg" på tværs af pladsen. Herudover etableres bl.a. en ny vandkunst i Torvets syd-vestlige hjørne, som en tydelig reference til byens historiske vandforsyning, ligesom der opsættes ny belysning.

Vejledninger til bygningskulturen i Nyborg bykerne

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik, Miljø og Erhverv i Nyborg Kommune har udarbejdet vejledninger, der redegør for metoder og materialer ved renovering af bevaringsværdige huse i Nyborg med udgangspunkt i arkitekturen her.

Se og hent følgende (fire) vejledninger i bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne. Dit hus; Klassicistiske facader; Historicistiske facader; Modernistiske facader.