Blegdamsgade og Stendamsgade starter ved Landporten; Blegdamsgade strækker sig mod vest til Dronningens Bastion, og Stendamsgade løber vinkelret herpå mod syd ind til byens torv. I 1774 blev de to gader kaldt henholdsvis Lille Stendamsgade og Store Stendamsgade.
Stendamsgade ligger på den stendæmning (stendam), der tilbage i 1200-tallet indgik i det store anlæg, som opstemmede vandet i Slotssøen og voldgravene, som således omsluttede Slottet og byen.
Efter fæstningens udbygning i 1660-erne var Landporten og Stendamsgade byens eneste forbindelse til oplandet, og i løbet af 1700-tallet blev sydsiden af Stendamsgade bebygget af gårde, hvoraf den største lå på hjørnet af Stendamsgade og Blegdamsgade, som 1761-1774 var ejet af admiral Caspar v. Wessel, Tordenskjolds broder. På denne plads blev 1920 opført det nuværende Ting- og Arresthus, og i 1970'erne var bebyggelsen syd herfor nedrevet og efterlod den nuværende åbne plæne ned mod Slotssøen.
Blegdamsgade har navn efter datidens anvendelse af arealet mellem gaden og Slotssøen til ”bleger”, dvs. arealer, hvor byens borgere kunne få deres tekstiler vasket og bleget i solen ved at det blev udlagt på græsarealer. Muligvis har der også før fæstningsanlægget været blegeplads for Slottet på dette sted. Blegdamsgade var længe præget af spredt bebyggelse. I 1683 var der endnu kun bebyggelse ved ”Ravnekrogen” (1683: Krogen) samt på nordsiden nærmest Landporten, og endnu i 1803 var billedet det samme. I første halvdel af 1800-tallet kom enkelte nye huse til: Nr. 8 på nordsiden og nuværende nr. 7 på sydsiden. Først i slutningen af 1800-tallet blev gadens sydside færdigudbygget, da den gamle funktion som byens ”bleger” var ophørt.
Der kan ikke gives en sikker forklaring på, øgenavnet "Ravnekrogen". Måske stammer navnet fra, at der på den nærliggende vold faktisk har holdt ravne til i de høje træer. Måske er det bare en betegnelse på et sted, der i det gamle Nyborg lå ude i den fjerneste krog.
Blegdamsgades huse og beboere havde i 16-1700-tallet nær tilknytning til slottet og fæstningen. Blegdamsgade 12-14 var således gennem to hundrede år bolig for mønster- eller materialskriveren, dvs. Slottets skatmester, Blegdamsgade 2, som i 16-1700-tallet var Kongens smedje i Blegdamsgade 2 samt rebslageriet ved volden er eksempler på dette.
Accissebod
Straffefanger
Historiske ejendomsoplysninger: Se Nyborg Lokalhistoriske Arkivs ejendomsregistrant på arkiv.dk under R2:
arkiv.dk | Ejendomme og ejere i det gamle Nyborg 1683-1985 Ejendomsregistranter med tilhørende kort
Stendamsgade og Blegdamsgade er væsentlige for fortællingen om fæstningsanlægget og funktionerne tilknyttet dette. Gaderne er samtidig af afgørende betydning for helheden Slotssø-bebyggelse-Vold nord for Slottet. Områdets tidligere funktion som blegedam hører til de allertidligste funktioner, der var knyttet til Slottet og byen.
- At bibeholde områdets karakter af Blegdamsgadens bebyggelse med små baghuse og haver ned mod Slotssøen
- At søge området åbnet, bl.a. ved bearbejdning af Politigårdens område til et åbent og offentligt areal, så områdets tidligere funktion som blegepladser kan fornemmes
- At gøre Blegdamsgade til indbydende historisk bindeled mellem voldområdet i vest, Landporten-Stendamsgade i øst, bl.a. med understregning af ”Ravnekrogen” som intim plads
Vejledninger til bygningskulturen i Nyborg bykerne
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik, Miljø og Erhverv i Nyborg Kommune har udarbejdet vejledninger, der redegør for metoder og materialer ved renovering af bevaringsværdige huse i Nyborg med udgangspunkt i arkitekturen her.
Se og hent følgende (fire) vejledninger i bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne. Dit hus; Klassicistiske facader; Historicistiske facader; Modernistiske facader.
Helhed
Fortællingerne
Gaden fremvokset på det terræn, der opstod i det udvidede bastionære anlæg 1550-59, og har i høj grad rummet boliger for folk med tilksnytning til slot og fæstning.
Lag i historien