Ejendommene Slotsgade 27-33 danner ”sidekulisse” for adgangen til Slottet fra syd og er derfor af afgørende betydning for bybilledet. I den nyere del af området er den tidligere Vestervold Realskole det arkitektoniske centrum. Den nordlige del af Dronningensvej er også i sig selv et smukt vejforløb med de høje allétræer, mens P-pladsen i det forsænkede bastionsterræn er nyttig men ikke prydelig for området, og der bør arbejdes med at gøre området grønnere.
Historiske ejendomsoplysninger: Se Nyborg Lokalhistoriske Arkivs ejendomsregistrant i arkiv.dk under R2:
arkiv.dk | Ejendomme og ejere i det gamle Nyborg 1683-1985 Ejendomsregistranter med tilhørende kort
Området er af central betydning som naboskab for Slottet og potentielt område for en fortsættelse af rekonstruktion af voldforløbet.
- Ejendommene Slotsgade 27-33 skal bevares eller renoveres i overensstemmelse med deres oprindelige byggeskik.
- Den tidligere Vestervold Realskole Kongens Bastionsvej 2 bør bevares, samtidig med at skolebygningens forplads indtænkes i en helhedsløsning for området.
- Parkeringspladsen ved Gasværksgade bør overvejes omdannet, så området styrker fortællingen om voldterrænet og den tidligere Kongens Bastion.
Helhed
Fortællingerne
Området grænser til Slotsgade, som med Christian 3.s omdannelse af byen blev ny hovedindgang til Slottet – men samtidig må der under området gemme sig spor efter den oprindelige vesterport, Avernakkeporten.
Området dækker den nordlige del af Kongens Bastion, som blev udbygget som led i udvidelsen af fæstningen efter 1660.
Lag i historien
- Lag 2 – Renæssancens by: Slotsgades forløb op mod Slottet opstod ved Christian 3.s omlægning af voldgravene og møllestrømmen i 1550´erne.
- Lag 3 - Klassicismens by: Husrækken Slotsgade 27-33 er opstået ved udstykning af noget af fæstningens grund i årene ca. 1780-1850 og danner et fint stykke senklassicistisk bebyggelse.
- Lag 4 – Industrialismens by: Ved sløjfningen af Kongens Bastion 1887 udlægges de to veje Kongens Bastionsvej og Dronningensvejs forlængelse, første og mest markante bebyggelse blev Mellem- og Realskolen, opført 1887-88.