Kulturarvsmasterplan

for Nyborg og kongernes Østfyn.

Område 15 - Gammeltorv, Kirkegade, Skippergade, Adelgade, Korsbrødregade

loading image
Henter kort...
static-map

Områder rummer store kontraster i oplevelsen af byrum: Korsbrødregades karakter af smøge mellem gamle stenmure, Den statelige Adelgade med sit lange rum fra Havnen til Baggersgade samt Skippergades bue med den spændende række af småhuse på sydsiden i kontrast til den ubebyggede del af nordsiden, hvor man trods plankeværk og hækplanter oplever terrænstigningen op til præstegården og Vor frue Kirke, således som det også opleves i Kirkegade.

Historiske ejendomsoplysninger: Se Nyborg Lokalhistoriske Arkivs ejendomsregistrant i arkiv.dk under R2:

arkiv.dk | Ejendomme og ejere i det gamle Nyborg 1683-1985 Ejendomsregistranter med tilhørende kort

Dette enestående område er af central betydning for Nyborg som kulturarv.

Området nord og øst for kirken bør på sigt omlægges, så man dels får retableret de to gamle færdselslinjer mod den middelalderlige Østerport – og samtidig bør man måske overveje at gengive Kirkegades oprindelige karakter af smal bygade gennem en bygning på nordsiden af kirken, hvor den middelalderlige latinskole lå indtil nedrivningen 1870 (se område 14).

Vejledninger til bygningskulturen i Nyborg bykerne

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik, Miljø og Erhverv i Nyborg Kommune har udarbejdet vejledninger, der redegør for metoder og materialer ved renovering af bevaringsværdige huse i Nyborg med udgangspunkt i arkitekturen her.

Se og hent følgende (fire) vejledninger i bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne. Dit hus; Klassicistiske facader; Historicistiske facader; Modernistiske facader.

Helhed

Fortællingerne

Karréen med Korsbrødregården og Præstegården er helt central i de store fortællinger: Sammen med kirken kernen i ”Margretestaden”, udtryk for Johanniterordenens ønske om at placere sig ved Rigets hovedstrøg.

Facaden mod Adelgade tilbagerykket i forbindelse med Christian 3.s udvidelse af Adelgade til kongeligt repræsentationsstrøg, pragtfacaden fra 1614 udført for Rigets skriver og endelig afgrænsningen mod syd til middelaldervolden.

Lag i historien

  • Lag 1: Middelalderbyen: Korsbrødregårdens vestlige del fra ca. 1420 og det gamle stenhus i præstegården er sammen med kirken en enestående helhed af middelalderlige bygninger.
  • Lag 2 – Renæssancens by: Korsbrødregårdens ombygning 1613-14 med pragtgavle mod vest og syd er i dag sammen med Mads Lerches Gård og det gamle rådhus ene om at vise den repræsentative pragt, der har karakteriseret Nyborg under Christian 3., Frederik 2. og Christian 4.