Område 1 - Nyborg Slot og Slotsholmen

Fra fødslen var den mægtige borg i Nyborg tænkt som kongemagtens strategiske befæstning af det vigtige overfartssted i rigets midte. Samtidig forsynedes borgen med residensbygninger, der gjorde det muligt at huse kongen og hoffet på deres konstante færden rundt i riget. Vi er i rejsekongedømmets tid, hvor konge, hof og centraladministration rejste rundt i landet fra rigsborg til rigsborg for at gøre magten synlig og nærværende samt tage vare på den decentrale administrationsstruktur og pleje lov og ret. Netop i kraft af denne struktur var der tillige et åbenlyst behov for fast(e) mødested(er), hvor hele ”riget” kunne samles.

Nyborg Slot med Torvet i baggrunden i 1950’erne. Sylvest Jensen Luftfoto

Anlægget i Nyborg fik faktisk en sådan kapacitet, at det fra fødslen under kong Valdemar Sejr kunne fungere som mødested for 1200-tallets parlament, Danehoffet, men tiltrak hermed også en folkemængde, handel og økonomi, der resulterede i, at borgen allerede i løbet af de første årtier fik sin egen by: Nyborg, hvis ældst kendte stadsret er fra omkring 1270. Her er det ikke byen, der befæstes med en borg, men borgen der får sin by, hvis grundplan, gadenet og bystruktur er nøje afpasset til slottets forrang, ligesom kanal- og voldgravssystemet allerede fra anlæggets fødsel er en fælles investering.

Nyborg fra Cornelius Hamsforts håndskrift fra 1580’erne omhandlende Odenses bisper – det ældste kendte billede af Nyborg Slot. Rigsarkivet.

Større ændringer i borg- og bystrukturen (jf. nedenfor) skete herefter først under dronning Margrete i årtierne omkring 1400, hvor borg og by fik en vigtig rolle i forbindelse med Kalmarunionens grundlæggelse. Udover en række byggerier på slottet markerer denne epoke sig især i byggeriet af den nye prægtige kirke og et nyt grundmuret kvarter omkring kirken.

I 1525 udpegedes Nyborg som rigets første faste residensstad (hovedstad), og reformationskongen Christian 3. fuldgjorde Nyborg Slot som et prægtigt firfløjet anlæg, mens den omgivende by indrettedes som et regulært fyrstespejl, dvs. med et byrum og en byplan, der afspejler og iscenesætter kongens magt og pragt, med turneringsplads, processionspladser og veje, nyt havneanlæg, kanalsystem og vandforsyning
samt ikke mindst et imponerende forsvarsanlæg rundt om borg og by, med runddele, bastioner og imponerende fæstningsporte. En hidtil uhørt investering i det lille bysamfund, der løftedes op i en ny fyrstelig renæssanceklasse. Fra 1560’erne forlagdes kongemagtens primære interesseområde til Nordsjælland, og først i 1600-tallet gjorde Christian 4. (1588-1648) København til rigets ubestridte hovedstad og befæstede denne position med store bygningsmæssige investeringer. Christian 4. blev ligeledes den sidste konge, der lejlighedsvis benyttede Nyborg Slot som residensslot. Med svenskekrigene i 1650’erne forfaldt slottet og blev herefter stillet til rådighed for fæstningens garnison. Flere af slottets sekundære fløje blev nedrevet i 1700-tallet og genbrugt som byggematerialer andetsteds.

Forudsætningen for, at der kunne blive borg og siden by, var i første omgang, at der blev skaffet vand: vand til ferskvandsforsyning, vand til voldgravssystemer og vand til mølledrift. Af strategiske grunde havde kongen udset sig en 8-9 meter høj holm, der rejste sig af strandoverdrevet et hundrede meter syd for det fynske fastland. På holmen ud til Nyborg Fjord havde stenalderfiskerne haft deres bopladsaktiviteter, men siden da var der tomt og tørt på den stejle lerholm. Borg og by blev således anlagt på jomfruelig grund på en borgholm (kote 8 meter) og en byholm (kote 5 meter), der begge blev planeret til formålet med ler.

Et fem kilometer langt kanalsystem og en sluse ved Vindinge Å (Kullerup Sluse) mod nordvest samt den omlagte Ladegårdså gjorde hele anlægget muligt. Bevarede faskinepæle langs borgholmens fod viser dels, at anlægget blev færdigbygget i 1209-10, og dels at vandforsyningen via Kullerup Sluse siden har fungeret og dermed sikret, at pælene har været vanddækkede og således bevarede til nutiden. Det er endnu ikke lykkedes at fastlægge og datere den ældste Kullerup Sluse – anlægget er naturligvis blevet fornyet mange gange igennem de 800 år, men princippet er fortsat det samme. Voldgravene omkring borg og by samt slotssøen hviler alt sammen på et omlagt å-løb og et dæmningssystem, der har opstemt vandet til 3-4½ meters højde og dermed sikret forsvar, drikkevand og det nødvendige fald til de mølleanlæg, der allerede omtales fra 1250’erne.

Den gravede del af Ladegårdsåen, der fører vand ind til voldgraven i Nyborg. Set fra luften i 2019

Hele kanal- og voldgravsystemet er i dag naturbeskyttet som å og sø, ligesom de omkringliggende arealer er beskyttet som eng, mose og skov. Åen og søen er omfattet af beskyttelseslinjer på 150 meter fra brinken. Det betyder, at hele vand- og kanalanlægget er omfattet af eksisterende beskyttelseslinjer, hvilket naturligvis umiddelbart er en god sikring af anlægget. Men ret beset bevirker dette fokus på naturindholdet også, at anlæggets karakter af at være et storslået kulturanlæg sløres. Anlægget er af unik karakter og så dybt integreret i Nyborgs oprindelse og nutidige struktur, at det bør målsættes og behandles netop som et kulturanlæg.

I et samarbejde mellem Slots og Kulturstyrelsen, der i dag ejer slotsholmen, fredningsmyndighederne, Nyborg Kommune og Østfyns Museer blev et restaurering og genfortolkningsprojekt igangsat i 2010 og i de følgende år blev der foretaget en række række forundersøgelser. I 2013 og 2015 trådte A.P. Møller Fonden og Realdania til med store bevillinger, hvorfor det blev muligt at udskrive en international arkitektkonkurrence, hvis formål var at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og By som en sammenhængende historisk helhed og bringe stedets unikke kulturarv i spil til glæde for både et nationalt og et internationalt publikum og for lokalsamfundet i Nyborg.

Vinderne af konkurrencen blev et team af arkitekter, restaureringsfolk, landskabsarkitekter og ingeniører under ledelse af CUBO Arkitekter A/S. Efter endt detaljering og dialogprocesser blev restaureringsarbejdet igangsat med forprojekter i 2017. Igennem 2018 pågik restaureringsarbejdet for fuld kraft, og første spadestik til de nye byggerier forventes inden for få år.

I forhold til Nationalmuseets 100 år gamle projekt respekteres de foretagne restaurerings- og rekonstruktionsgreb, ligesom ideen om at fastholde reformationskongen Christian 3.s tid som rettesnor for indsatsen, så meget mere som denne tid også afspejles i byens fyrstespejl.

Igangværende projekter og anbefalinger

1. Kongefløjen restaureres atter (efter de forløbne 100 år), og denne gang inklusive første stokværk, ligesom der skabes adgang til de enkelte etager via åbningerne til Reformationskongens trappetårn.
2. Nybyggeriet er koncentreret på Nordfløjens plads, således at borgens oprindelige hovedstruktur bibeholdes med en stor ringmursomgivet borgplads, hvor vest- og nordfløj er de centrale byggefelter.
3. Ringmuren genopstår som rygrad for den nye nordfløj og i en mere frit fortolket form mod øst og syd, således at den oprindelige ringmursborg tydeligt kan erkendes. De to lave værkstedsbygninger fra 1850’erne, der siden er blevet omskabt og omdannet til cafebygning og kustodehus, blev som følge heraf nedrevet i 2018.
4. Samtidig forhøjes vagttårnet, så det genopstår som en egentlig udkigspost mod søtrafikken i Storebælt og dermed forklarer borgens strategiske hovedidé.
5. Den oprindelige adgangsvej til borggården genopstår ved vagttårnets sydside og formgives med reference til tvingeranlægget, der havde til formål at lede besøgende gennem en kontrollérbar og let forsvarlig flaskehals ind til borgen. Adgangsbroen over voldgraven flyttes tilbage hertil, og hermed genopstår den oprindelige sammenhæng mellem borg og by, hvor vagttårn og adgangsvej var placeret i direkte sammenknytning med reformationskongens turneringsplads.
6. Turneringspladsen med den tilhørende processionsplads fra Landporten (ad Stendammen) genfortolkes ligeledes som en del af projektet.

Anbefalinger vedr. slotsholmen og vandsystemet

1. Genetablering af en egentlig slusefunktion ved Vindinge Å med henblik på at maksimere natur- og kulturfunktioner herunder at aflede store vandmængder uden om Nyborg.
2. Den dybt nedgravede del af kanalanlægget med tilhørende terrassering af skrænterne bør holdes oprenset og terrænspringene tydeliggøres i beplantningen.
3. Det smukke engstrøg fra Ladegårds-broen mod øst giver mulighed for et flot indkig til slottet, dersom det bliver ryddet for krat og atter udlagt til græsningsområde.
4. I selve Nyborg fremstår Møllekanalen i dag uforståelig lavvandet. Opstemningen bør retableres til en højde, der gør det muligt at forstå anlæggets karakter og grundlæggende funktioner som fødekanal til mølleanlægget og ferskvandsleverandør til byens tre hovedgader.
5. Når lejlighed gives, bør det overvejes at markere Christian 3.s pionerprojekt med byens ferskvandsforsyning – gård for gård.
6. Resterne af det oprindelige voldgravsforløb igennem byen, ”Rosenbækken”, bør tydeliggøres, evt. også ved lejlighed åbnes (delvist) for vandgennemløb.

Samlet har Nyborgs blå bånd en unik kulturhistorisk værdi ikke alene på nationalt plan, men også et internationalt UNESCO-potentiale. Kanalsystemet indgår således centralt i Nyborgs UNESCO-satsning. Det blå bånd har ikke blot skabt mulighederne for permanent bosætning, men også via voldgravsanlæggene defineret og afgrænset byformen, ligesom de tilhørende dæmningsanlæg har præciseret og defineret adgangsvejene og portene til byen.

Vejledninger til bygningskulturen i Nyborg bykerne

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik, Miljø og Erhverv i Nyborg Kommune har udarbejdet vejledninger, der redegør for metoder og materialer ved renovering af bevaringsværdige huse i Nyborg med udgangspunkt i arkitekturen her.

Se og hent følgende (fire) vejledninger i bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne. Dit hus; Klassicistiske facader; Historicistiske facader; Modernistiske facader.