Siden 1918 har de bestående dele af bybefæstningen været fredet efter bygningsfredningsloven. I 1937 blev bygningsfredningens bestemmelser overtaget af/suppleret med fortidsmindefredningens bestemmelser. Endelig blev fredningsbestemmelserne i september 1986 tinglyst på de enkelte parceller som en tydeliggørelse af fortidsmindets status og en information i tilfælde af ejerskifte af dele af anlægget. I kraft af befæstningens byomkransende karakter strækker fredningsområdet sig stort set hele vejen rundt om slot og by, og inklusiv fortidsmindefredningens 100 meters beskyttelseszone omfatter fredningsområdet stort set hele den indre by.

Kongens Bastion med kanoner, soldat og hund 1860. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Fredningsmyndighed er i dag Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet, og Styrelsen har derfor i særlig grad bidraget til kulturarvsmasterplanen for Nyborg netop på fæstnings- og fortidsmindeområdet (jf. notater af specialkonsulent Torben Dehn, Slots- og Kulturstyrelsen, 23. juni og 6. dec. 2016): Styrelsen lægger generelt stor vægt på ”at opnå balance mellem bevaring og benyttelse”, men har som myndighed pligt til ”at påse at museumslovens bestemmelser overholdes og at foranledige lovliggørelse af eventuelt ulovlige forhold”. Konkret betyder det, ”at der på Nyborg bybefæstning nu er en række forhold, som skal lovliggøres – enten ved retablering til tidligere tilstand eller ved accept af og tilladelse til nuværende forhold. Styrelsen anerkender i sin administrationspraksis, at Nyborg voldterræn også er en park for byens indbyggere og ser dette som en mulighed for at formidle fæstningsværkets historie både lokalt og for turister. Områdets udtryk som park skal derfor underordnes udtrykket som fæstningsværk og fortidsminde.

Forarealet til voldanlægget ved Lindealléen med de to tilbageblevne kolonihaver i 2019. Foto Peter Holm

Det er Slots- og Kulturstyrelsens hensigt i sin administrationspraksis fortsat at give mulighed for brug af voldterrænet som en tidssvarende park. Men et overordnet hensyn er både den fysiske bevaring af jordværkerne og deres autencitet samt bevaringen af voldterrænets udtryk som fæstningsværk – dette udtryk bør forstærkes, når mulighed opstår. Museumsbyggeriet på Slotsholmen vil, når det er færdigt, i sig selv forstærke områdets karakter som fæstning, ligesom ændringen af Torvet vil understrege sammenhængen mellem slot og by”.

Konkret peger Styrelsen på, at hele voldgravsforløbet bør tydeliggøres som en del af voldanlægget ved sikring af regulære brinker og voldgravsskrænter, ligesom Styrelsen er optaget af at tydeliggøre området ved Landporten og den ”oprindelige adgang til konge- og fæstningsbyen Nyborg, og netop her findes en unik mulighed for at opleve og træde ind i et anlæg skabt til lige dele pragt og forsvar. Her kan fortælles – og måske vigtigere vises – 500 års fæstningshistorie fra Christian 3.s tid til fæstningens nedlæggelse i slutningen af 1800-tallet. Som trafikant på Lindealleens yderste østlige del skal man kunne opleve arealerne både nord og syd for alleen som mere åbne. Både vegetationen langs voldgraven og de fire kolonihavelodder med huse og bevoksning er i dag en hindring for udsynet og dermed forståelsen af, atman ved Landportens munding engang krydsede en skarp grænse mellem åbent land på den ene side og den kongelige fæstning med voldgrave, volde og port på den anden side”.

Nyborg i 1865 før nedlæggelsen af fæstningen. Kort tegnet af Niels Høirup

Fæstningsanlægget omkring Nyborg fremstår i sin helhed som det i særklasse bedst bevarede og mest interessante fæstninganlæg i Danmark med en historie, der rækker igennem mere end 800 år fra ca. 1200 og frem til i dag. Samtlige faser er i dag repræsenteret og sikret gennem fredninger. Det gælder således:

• Slotsholmen fra ca. 1200 med dele af det omgivende voldgravssystem.
• En række forløb af 1200-tals voldgraven (bredde ca. 20 meter) omkring byen (Rosenbækken).
• Vigtige dele af Runddelsfæstningsforløbet fra 1530’erne og 1540’erne. I alt bestående af fem runddele forbundet med 1,8 km jordvolde (kurtiner).
• Det altomfattende store bastionsprojekt fra 1550’erne med storstilet udvidelse af slotssøen, bastioner mod nord samt anlæg af den nedre del af Landporten. Alt i alt et uhyre moderne og visionært projekt, der tjente det dobbelte formål at understrege renæssancefyrstens magt og pragt samt sikre forsvaret.
• Færdiggørelse af Bastionsprojektet (i reduceret form) i 1660’erne, med overbygning af Landporten, flytningen af Avernakkedæmningen og anlæg af spærretårnet ”Den hvide Jomfru”. Men alt nu udelukkende til militære formål.
• Vedligehold og byggeprojekter fra 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet (overbygning af landport, poterner, krudthus mv.).  

Anbefalinger

Nyborg Kommune har under udarbejdelse et forslag til Udviklingsplan for Nyborg Voldanlæg, hvori hensynet til den fortsatte sikring og tydeliggørelse af voldterrænets kulturarvsværdier søges koordineret med de rekreative og naturmæssige interesser, der ligeledes i høj grad er til stede på disse omfattende grønne og blå arealer, der i kraft af fæstningens århundredgamle historie stadig omgiver Nyborgs indre bykerne. Voldanlægget anvendes således i dag af de lokale til flere formål, f.eks. til en gå- eller løbetur, kortvarige ophold, deltagelse i forskellige arrangementer, kultur- og naturhistorisk undervisning, fiskeri eller en hurtig smutvej mellem bydelene. Det er et hovedmål, at voldterrænets oprindelse som fæstningsareal tydeliggøres, hvilket blandt andet omfatter følgende anbefalinger:

• At tilfældig opstået bevoksning på voldterrænet med tiden fjernes.
• At der i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Fæstningsfonden udarbejdes en plan for retablering/tydeliggørelse af relevante dele af voldanlægget, herunder brinksikring, samt pleje af græsarealer.
• At der udarbejdes en plan for skiltning/information af relevante dele af fæstningens historie.
• At der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for bygningsanlæg i voldterrænet, herunder Landporten, hvælvinger og poterner.
• At sø- og voldgravsforløb gennem opretning og brinksikring atter fremstår tydeligt som sådanne.
• At ikke lovlige/tilladte haveanlæg, terrasser og broanlæg på voldskrænterne eller tilmed ud i voldgravssystemet fjernes i forbindelse med ejer/ brugerskifter eller senest i løbet af 30 år.
• Det er et mål med tiden at fjerne rækken af kolonihavehuse syd for Lindealleen ved Landporten samt på området ved Glacisstien. I august 2016 vedtog Nyborg Kommune således at erhverve haverne ved Lindealléen inden for en 30-årig periode. To af haverne blev i forbindelse hermed sat til salg og følgelig erhvervet af byrådet og nedlagt i foråret 2017.

Af mere specifikke målsætninger vedrørende de rekreative og naturmæssige interesser skal her fremhæves:

• Forøget biodiversitet på lysåbne skråninger
• Bevarelse af gamle træer af hensyn til at sikre yngle- og rastepladser for flagermus
• Regulering af Tørrehaverne ved Ravelinsvej
• Bevarelse af områder med vild natur
• Bekæmpelse af invasive arter
• Anlæg af relevante trapper og broer
• Stier og skiltning
• Rekreative opholdsarealer
• Handicapfaciliteter
• Fiskepladser
• Redningsposter

Den overordnede målsætning er således, at voldanlægget fortsat skal fungere som et attraktivt grønt rekreativt område med den kulturhistoriske fortælling som det bærende element for både lokale beboere og turister. De rekreative og naturmæssige interesser skal overalt afvejes og tilpasses voldterrænets grundlæggende karakter af fortidsminde.