Rødbyen

Før Første Verdenskrig var boligbyggeri stort set en privat sag, selv om der – under indtryk af ”arbejderboligspørgsmålet” var indført love om støtte til arbejderbyggeforeninger i 1887 og 1898. Med den store bolignød under Første Verdenskrig, hvor byggeriet gik i stå pga. dyrtid og materialemangel, blev både Staten og kommunerne tvunget til at tage boligspørgsmålet op, og i løbet af krigen opstod der kommunale byggerier i både socialdemokratiske og borgerlige kommuner, samtidig med, at der fra Statens side blev indført love om boligstøtte. En af de byer, der var først ude med offentligt byggeri til arbejderklassen, var Nyborg. Allerede i efteråret 1916 begyndte man at tage hul på sagen, og foråret 1917 igangsatte man byggeri af ”mindre lejligheder” på en kommunal grund ved Christianslundsvej. I årene 1917-19 opstod så det, der både på grund af husenes udseende og beboernes politiske holdning, blev kaldt for ”Rødbyen” – og byggeriet fortsatte ind i 1920´erne.

Wilsonsgade i 2019. Peter Holm

Beskrivelse

Byplanen, som blev tegnet af byens stadsingeniør, er ret enkel: to parallelle gader: Aarsleffsgade (opkaldt efter bysbarnet billedhuggeren Carl Aarsleff, der døde i 1918) og Wilsonsgade (opkaldt efter den amerikanske præsident, som netop i 1918 havde sikret den kommende folkeafstemning i Sønderjylland). På tværs af de to gader blev lagt et stiforløb, kantet af hække og klippede lindetræer med en rondel ved krydsningen af Aarsleffsgade, som mod vest blev fortsat i sidevejen Dybbølsgade. Alle huse blev tegnet af arkitekt August Colding i smuk Bedre Byggeskik-stil. De ældste huse langs Wilsonsgade blev for størstedelen udført som dobbelthuse for fire familier i røde sten med karnapper og gavlkviste, mens husene langs Aarsleffsgade blev opført i både halvanden og to etager med en blanding af huse i rødt murværk og gråpudsede huse med klassicistiske detaljer.

I dag er kvarteret, som fortsat ejes af Nyborg Kommune, meget velbevaret; det tværgående stiforløb er bevaret med sin oprindelige bevoksning, mens gaderne i stedet for de tidligere allétræer er blevet kantet af høje popler, sat i små trekanter i kørebanen. Samtidig er Dybbølsgade i nyere tid blevet videreført til Christianslundsvej, og her har Nyborg Kommune opført to dobbelthuse, der i formen meget svarer til de bygninger, som var typiske for ”havebyerne”.

Stadsingeniørens bebyggelsesplan fra 9. januar 1919 for området ved Christianslundsvej (Rødbyen). Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Foto Anne Lise Reinsfelt  

Anbefalinger

”Rødby” er et både politisk og arkitektonisk monument og bør som sådan i høj grad bevares og vedligeholdes i overensstemmelse med den oprindelige arkitektur. Kombinationen af hække og klippede lindetræer langs den tværgående sti er et oprindeligt træk, som også bør bibeholdes – og også mod Christianslundsvej er ”Rødby” afgrænset af et gennemgående bevaringsværdigt hækforløb. Til styrkelse af den arkitektoniske helhed kan følgende to tiltag anbefales:

• At der formuleres en politik for afgrænsningen af kvarterets forhaver mod gaderne, således at der gennemføres ensartede hække.
• At Wilsonsgade og Aarsleffsgade får en markeret afslutning mod syd, hvor ”Rødby” grænser til et grønt område langs jernbanen – f.eks. i form af en ”port” af klippede linde eller popler. Som det er nu, løber de to smukke gader ud i krat og græs.