Jernbanegade-Søndergade

Jernbanegade-Søndergade De to gamle parallelle gader, Jernbanegade og Søndergade, ligger i dag som en enklave i byen, i nord afgrænset af den udbyggede Havnegade/ Storebæltsvej, mod vest af havnen og dens nye mondæne bebyggelser, mod syd og øst af havnesporet og det tidligere jernbaneterræn. Oprindeligt var Søndergade og Jernbanegade forbindelsesveje til Holmens bro, og her var allerede før 1865 opstået en spredt bebyggelse af lave bindingsværkshuse. I 1860 betegnes området som ”Forstad”, og bl.a. det toetagers mansardhus mod Havnegade var allerede opført på det tidspunkt. Med anlægget af den første banegård 1865 blev kvarteret pludseligt centralt beliggende, og bebyggelsen tog fart. Men samtidig kom det første indgreb i form af anlægget af havnebanen på tværs af de to gader. Med flytningen af banegården til Dampskibsmolen i 1872 blev Jernbanegade den centrale gade med bivejen Banegårdsgade, men i løbet af 1880’erne blev mere af kvarteret nedrevet til fordel for flere spor og opførelse af remiser. Da banegården i 1892 blev flyttet til sin placering øst for byen, var kvarteret stort set udbygget som arbejderkvarter, knyttet til havnen, færgerne og jernbanen, hvor området ved Toldbodgade var tilknyttet Østerhavnens erhvervshavn med bl.a. kulimport. Fra 1892 var kvarteret reduceret til to ”lommer”, hvoraf den ene, der efterhånden lå midt på baneterrænet, forsvandt i 1930’erne. Ældre rejsende vil kunne huske kvarteret, som det lå lige op ad banen, forslummet og tilsodet af hundrede års røg fra færger og lokomotiver. I 1980’erne blev kvarteret, der havde været truet af nedrivning, imidlertid gennemgribende byfornyet; en lang række bygninger blev nedrevet, fabrikken ”Hønnerup” blev udflyttet og bygningerne overtaget af Nyborg Forenede Trælasthandler (senere indrettet til vandrerhjem).

Beskrivelse

Den nordlige del af Jernbanegade og Søndergade samt sydsiden af Havnegade er i dag præget af blandet bebyggelse, dels ældre huse fra den første periode, dels boligejendomme fra 1980’erne. Enkelte ejendomme er bindingsværk, mens andre er murede med senklassicistiske facader. I Jernbanegade bemærker man bl.a. nr. 3, Kruuses Friboliger, opført 1884 til friboliger for medlemmer af ”Understøttelsesforeningen for Skibsredere og Søfarende i Nyborg Tolddistrikt” – en pæn toetagers bygning i blank mur med fine detaljer. Mod Havnegade bemærkes især den store hjørneejendom ved Jernbanegade med det markante hjørnetårn samt den øst herfor liggende mansardtagsbygning – oprindeligt et pakhus.

Syd for Banegårdsgade er bebyggelsen mere intakt og samtidig præget af relativt høj bebyggelse på smalle grunde. Her ses bl.a. en type lejekaserne, som især tidligere var typisk for Nyborg: et hus med en tredje ”pultetage”, dvs. tre etager mod gaden og to mod gården. Mod syd ender begge gader blindt, og her ses ud mod baneterrænet stadig den gamle sodede stenbrøstning, som har set så mange tog passere. Ved den tværgående Banegårdsgade ligger Arbejderforeningen nærmest havnen med værtshus, som et sidste minde om det gamle arbejdermiljø ved bane og færger.

Anbefalinger

Kvarteret er som nævnt blevet grundigt byfornyet og fremstår i dag som et attraktivt kvarter, især den nordlige del. Det er vigtigt, at erindringen om sammenhængen med bane og færger bevares med havnebanens tracé tæt op ad områdets sydside. Samtidig bør den gamle forbindelse til Holmens Bro, dvs. området ved Sølyst retableres, således at en af gaderne – evt. begge – forlænges som sti eller promenade.

Gammelt luftfoto med de store jernbaneareal. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv