Holmen

Holmen er den gamle betegnelse på området øst for byen mellem Svanedammen og kysten. Nutidens ”Holmen” er et område, der er afgrænset af det gamle baneterræn mod vest, industrierne ved Storebæltsvej og motorvejen mod nord, plantagen i øst og fjorden i syd. Ved midten af 1800-tallet lå der allerede spredt bebyggelse; for enden af senere Jernbanegade-Søndergade ved Holmens Bro lå både det første ”Sølyst” og bebyggelsen Holmens Huse, og ved nuværende Knudshovedvej lå flere huse, bl.a. ejendommen ”Enrum”, Bleghusene og længst ude Ålehusene.

Gammelt kort med Holmen. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Foto Anne Lise Reinsfelt

Efter anlægget af banen og fra 1880´erne etableringen af færgelejerne kom Holmen til at ligge relativt isoleret, men til gengæld nær ved byens store arbejdsplads, banen og færgerne. Fra 1870´erne og frem voksede der derfor et vildtvoksende arbejderkvarter op, præget af enkle småejendomme i en og to etager. Mest samlet blev husrækken ud mod baneterrænet langs Sølystvej, mens bebyggelsen ved den første del af Knudshovedvej var helt og aldeles uden plan. Omkring 1900 voksede bebyggelsen; små sideveje som den første del af gartnergade, Fredensgade og Ingolfsgade voksede frem, men uden samlet plan, og bebyggelsen blev en blanding af murermesterhuse i nyrenæssance, må rødstenshuse og enkelte større lejekaserner, blandet med småvirksomheder.

Holmens bebyggelse set fra Sølystvej i 2019. Foto Peter Holm

I 1898-99 blev Epileptikerhjemmet, der var startet ved Christianslund, bygget på den yderste del af Holmen, og i 1913 blev området yderligere forskønnet med plantagen på Knudshoved. Fra den tid blev der mere orden på bebyggelsen, og en række lige parallelveje blev anlagt: Vognmandsvej, Ludvig Hansens Vej og Fjordvej, samtidig med at Kystvejen blev anlagt øst for Sølyst.

Bebyggelsen af kvarteret skete gradvis, og afspejler i høj grad arbejderklassens vej fra proletariat til borgere i velfærdssamfundet. På Vognmandsvej ligger de fine rækkehuse, som kommunen opførte i 1919-20 i forlængelse af opførelsen af ”Rødbyen”. Den øvrige del af kvarteret er præget af murermesterhuse og småvillaer, i høj grad bygget af de mere velsituerede bane- og færgeansatte i perioden 1920-50. Da det sociale byggeri i købstæderne tog fart med boligstøttelovene 1938-39 og statslånsloven 1946, blev en række tomme grunde i kvarteret bebygget med tidstypisk kollektivt byggeri: dobbelt- og kædehuse ved Vognmandsvej, rækkehuse ved Knudshovedvej samt til sidst treetagers blokke i en ”park”-lignende bebyggelse på Sølysts jord – alt sammen fra 1950´erne. Dermed var kvarteret færdigudbygget.

Beskrivelse

Langs kvarterets ”facade” mod baneterrænet går Sølystvej, der kantes af ældre sammenhængende bebyggelse, mest i to og tre etager, afbrudt af et nyere parcelhus. Nord for Knudshovedvej ligger det lille kvarter omkring Fredensvej og Ingolfs Allé, der er præget af 1½ etages murermesterhuse i nyrenæssance, og samme slags bebyggelse ses i den nordligste ældste del af Gartnergade. Ved Knudshovedvej ligger en helt planløs bebyggelse; på hjørnerne af Gartnergade bl.a. to små gamle bindingsværkshuse samt øst for Gartnergade inde i karréen tre toetagers huse, der kun har adgang til knudshovedvej ad en grusvej. Øst for Vognmandsvej er Knudshovedvej kantet af en lang række mindre rødstenshuse fra o. 1900 samt en kæmpestor lejekaserne i fire etager fra samme tid. Midt i det hele ligger en vognmandsforretning, og bagest på grunden ses her et 1700-tallets bindingsværkshus med helvalmet tegltag – formentlig den i 1860 nævnte ejendom ”Enrum”.

Fjordvej i 2019. Foto Peter Holm

Vognmandsvej er præget dels af de kommunale rækkehuse fra 1919-20, dels af en lang række næsten ens småvillaer, mens Ludvig Hansens Vej er mere præget af de sociale dobbelt- og kædehuse fra 1940´erne. Fjordvej er en meget fin og homogen villavej, med små rødstensvillaer fra perioden 1920-40, og på Provst Hjorts Vej ligger der over for det tidligere Epileptikerhjem en række fine dobbelthuse i Bedre Byggeskik.

For enden af Sølystvej ligger en blandet bebyggelse med ældre lejehuse, et nyt ejerlejlighedskompleks samt den villalignende hovedbygning til det tidligere rekreationshjem ”Sølyst”, hvis store grund o. 1950 blev solgt til socialt boligbyggeri. Øst for Sølyst ligger Holmens Huse, en lille række småhuse ved vandet, mens Kystvejen er præget af lidt større huse. Der er dog ingen tvivl om, at hele Holmen før i tiden har været anset som ”den forkerte side af banen” – ellers ville Kystvej have været lige så attraktiv som bopæl som Dyrehavevej.

Området ved Epileptikerhospitalet. Billedet er taget inden for perioden 1936-1939. Foto Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Helt for sig selv står det tidligere Epileptikerhjem, der rummer en række interessante bygninger, især den oprindelige hovedbygning fra 1898-99, tegnet af arkitekt E. Schwanenflügel, samt de lidt nyere bygninger fra perioden 1909-21, tegnet af byen arkitekt Colding i hans sædvanlige fine stil. Helt speciel er porten mod Provst Hjorts Vej med et midterparti, indrammet af joniske pilastre samt sideindgange, hvorover der er opsat relieffriser i cement, der viser små børn.  

Anbefalinger

• I og for sig kan man sige, at kvarteret lever og har det godt, ikke mindst efter at det tidligere Epileptikerhjem – som i årene 1978-2008 husede Nyborg Søfartsskole – i dag er indrettet til kommunale faciliteter. Vigtigt er det at udbygge og understrege sammenhængen mellem det gamle baneterræn og kvarteret, som er indledt med bevaringen af de gamle værkstedsbygninger. Sølystvej kunne her fungere som en ”promenade” på toppen af baneskrænten, og selve baneterrænet bør stadig kunne erkendes, gerne i form af et parkanlæg med færge- og jernbanerelation.