Birkhovedkvarteret

Birkhovedkvarteret er på mange måder en modsætning til Holmen. Hvor Holmens ældste dele voksede planløst frem, er Birkhovedkvarteret fra starten planlagt og viser i sin plan og bebyggelse en række af idealerne for den europæiske byplanlægning omkring 1900. Birkhovedkvarteret er afgrænset af voldgravene i syd, kirkegården i vest, mod nord af Christianslundvej og dens ældre landevejsbebyggelse samt i øst af grønne områder og anlæggene omkring den nye Nyborg Station.

Birkhovedvej op mod Børge Jensens Plads og Birkhovedskolen i 2019. Foto Peter Holm

Området var i 1800-tallet ejet af nogle af byens legater, og var derfor en del af det område, hvor byen i 1892 kunne bede Charles Ambt om at lave en plan for den fremtidige bebyggelse. I Ambts plan indgik en radialgade, der skulle udgå fra det senere Nørretorv, og i øvrigt skitserede han både en central plads og en park i den nordlige del af området. Kun de to ”boulevarder”, Nørrevoldgade og Birkhovedvej, blev imidlertid anlagt efter planen, mens det øvrige område mere pragmatisk blev inddelt i rektangulære karréer. Som en rest af tanken om en central plads blev Børge Jensens Plads udlagt som en parklignende plads, udformet som en trekant, som formidler overgangen fra den skrå Birkhovedvej til den øst-vest-gående Kronprinsensgade.

Birkhovedskolen i 2019. Foto Peter Holm

Med anlægget af Birkhiovedvej og broen over voldgraven 1895 blev området åbnet for bebyggelse, men det var ikke efter den tids regler muligt at regulere bebyggelsen mere detaljeret, så kvarteret blev en blanding af høj bymæssige karrébebyggelse, borgerlige villaer og spekulationsbyggeri, hhv. rækker af dobbelthuse og lejekaserner i tre-fire etager. Et centralt punkt i kvarteret blev den nye kommunale borgerskole, Birkhovedskolen, der blev opført 1897-98 med E. Schwanenflügel som arkitekt. Desværre fulgte man ikke Ambts idé om at lægge offentlige bygninger som point-de-vue for gadestrøg; Birkhovedskolens hovedfacade ser lige ind i den over for liggende husrække.

Beskrivelse

Kvarterets hovedfacade er helt klart nordsiden af Kronprinsensgade langs Børge Jensens Plads, en række af ensartede borgerlige treetagers ejendomme i tidstypisk nyrenæssance med facader i røde sten, pyntet med detaljer i puds og cement. Flot er især hjørneejendommen mod Svanedamsgade med sit hjørnetårn, og mod Svanedamsgade fortsætter etagebebyggelsen frem til det også flotte hjørne af Wørishøffersgade. Særlig flot i denne husrække er Baggers Stiftelse, tegnet af arkitekt Colding i en pyntelig nybarok med facade i røde sten, prydet med bl.a. indskrifttavler, hvide palævinduer og smukke døre med ovenlys samt over facaden to svungne kvistgavle.

Til gengæld er strøget Birkhovedvej-Børge Jensens Plads indrammet af borgerlige villaer; mest markante er de to hjørnevillaer mod vest, den hvide toetagers villa ”Solhjem” samt den imponerende tårnprydede villa på hjørnet af Kronprinsensgade. Kronprinsensgade er p strækningen fra Bredalsgade til Kirkegården præget af storborgerlige villaer; på sydsiden har disse haver ned til voldgraven – og villaerne er derfor også vigtige som arkitektonisk ”bagtæppe” for udsigten over voldgraven inden fra byen. Martin Rasmusens Gade er også præget af villaer, lidt mindre end i Kronprinsensgade, og mange af dem flerfamilies villaer i to etager.

Wørishøffersgade er en hel anden gade, præget af to slags spekulationsbyggeri. Den vestlige ende er kantet af ensartede enetages dobbelthuse med pudsede facader, prydet af murbånd og buestik, opført ca. 1910 af murermester Hans Jørgen Hansen. En anden bebyggelse ses på nordsiden af Wørishøffersgades blinde ende nord for Birkhovedskolen, en samling på tre fireetagers lejekaserner, der aldrig har fået naboer og derfor står med deres brandgavle ud mod de omgivende åbne arealer.

Kronprinsensgade i 2019. Foto af Peter Holm

Vejene nord for Wørishøffersgade er præget af mindre villaer fra perioden omkring Første Verdenskrig. Her ligger også flere velgørende institutioner. Den villaagtige bygning på hjørnet af Svanedamsgade og Wørishøffersgade, som i 1898 var opført som Arbejdernes Forsamlingsbygning, blev i 1914 købt af kommunen og indrettet til alderdomshjem. I tilknytning hertil opførte kommunen i 1917 og 1921 to smukke ejendomme i Bedre Byggeskik til aldersrenteboliger i Bredalsgade 16-22 (arkitekt Colding) – og desuden byggedes i 1929-30 de to stiftelser Saxtorphs Stiftelse ved Bredalsgade og Nyborg og Omegns Sparekasses Stiftelse ved Svanedamsgade (begge af arkitekt Colding), begge i smukkeste Bedre Byggeskik-stil. Mod nord afsluttes kvarteret af Christianslundsvej, der på hele strækningen fra Vestergade til viadukten er præget af ældre randbebyggelse fra anden halvdel af 1800-tallet.

Børge Jensens Plads i 2019. Foto Peter Holm  

Anbefalinger

• En af de vigtigste opgaver i Birkhovedkvarteret er at styrke fornemmelsen af byplanmæssig og arkitektonisk sammenhæng med bymidten, først og fremmest kvarteret omkring Nørretorv og Nørrevoldgade. Et projekt, der kunne styrke karakteren af urbane ”boulevarder”, ville være at plante allétræer samtidig i Nørrevoldgade, den østlige del af Nørregade, på Nørretorv, på Birkhovedvej og omkring Børge Jensens Plads. Samtidig bør Børge Jensens Plads omdannes, så der bliver visuel forbindelse fra Nørretorv til kvarterets ”hovedfacade”, nordsiden af Kronprinsensgade – ligesom der fra pladsen er et flot kig ad Birkhovedvej tilbage til byen og kirkespiret. Endvidere bør det overvejes at gøre samtlige gader i kvarteret til alléer – og endelig fortjener Birkhovedskolens hovedfacade at blive markeret, evt. ved en visuel pladsdannelse fra skolebygningen til den modstående karré med dens flotte huse.