Fra fødslen var den mægtige borg i Nyborg tænkt som kongemagtens strategiske befæstning af det vigtige overfartssted i rigets midte. Samtidig forsynedes borgen med residensbygninger, der gjorde det muligt at huse kongen og hoffet på deres konstante færden rundt i riget. Vi er i rejsekongedømmets tid, hvor konge, hof og centraladministration rejste rundt i landet fra rigsborg til rigsborg for at gøre magten synlig og nærværende samt tage vare på den decentrale administrationsstruktur og pleje lov og ret. Netop i kraft af denne struktur var der tillige et åbenlyst behov for fast(e) mødested(er), hvor hele ”riget” kunne samles.

Nyborg Slot med Torvet i baggrunden i 1950’erne. Sylvest Jensen Luftfoto

Anlægget i Nyborg fik faktisk en sådan kapacitet, at det fra fødslen under kong Valdemar Sejr kunne fungere som mødested for 1200-tallets parlament, Danehoffet, men tiltrak hermed også en folkemængde, handel og økonomi, der resulterede i, at borgen allerede i løbet af de første årtier fik sin egen by: Nyborg, hvis ældst kendte stadsret er fra omkring 1270. Her er det ikke byen, der befæstes med en borg, men borgen der får sin by, hvis grundplan, gadenet og bystruktur er nøje afpasset til slottets forrang, ligesom kanal- og voldgravssystemet allerede fra anlæggets fødsel er en fælles investering.

Nyborg fra Cornelius Hamsforts håndskrift fra 1580’erne omhandlende Odenses bisper – det ældste kendte billede af Nyborg Slot. Rigsarkivet.

Større ændringer i borg- og bystrukturen (jf. nedenfor) skete herefter først under dronning Margrete i årtierne omkring 1400, hvor borg og by fik en vigtig rolle i forbindelse med Kalmarunionens grundlæggelse. Udover en række byggerier på slottet markerer denne epoke sig især i byggeriet af den nye prægtige kirke og et nyt grundmuret kvarter omkring kirken.

I 1525 udpegedes Nyborg som rigets første faste residensstad (hovedstad), og reformationskongen Christian 3. fuldgjorde Nyborg Slot som et prægtigt firfløjet anlæg, mens den omgivende by indrettedes som et regulært fyrstespejl, dvs. med et byrum og en byplan, der afspejler og iscenesætter kongens magt og pragt, med turneringsplads, processionspladser og veje, nyt havneanlæg, kanalsystem og vandforsyningsamt ikke mindst et imponerende forsvarsanlæg rundt om borg og by, med runddele, bastioner og imponerende fæstningsporte. En hidtil uhørt investering i det lille bysamfund, der løftedes op i en ny fyrstelig renæssanceklasse. Fra 1560’erne forlagdes kongemagtens primære interesseområde til Nordsjælland, og først i 1600-tallet gjorde Christian 4. (1588-1648) København til rigets ubestridte hovedstad og befæstede denne position med store bygningsmæssige investeringer. Christian 4. blev ligeledes den sidste konge, der lejlighedsvis benyttede Nyborg Slot som residensslot. Med svenskekrigene i 1650’erne forfaldt slottet og blev herefter stillet til rådighed for fæstningens garnison. Flere af slottets sekundære fløje blev nedrevet i 1700-tallet og genbrugt som byggematerialer andetsteds.

Forudsætningen for, at der kunne blive borg og siden by, var i første omgang, at der blev skaffet vand: vand til ferskvandsforsyning, vand til voldgravssystemer og vand til mølledrift. Af strategiske grunde havde kongen udset sig en 8-9 meter høj holm, der rejste sig af strandoverdrevet et hundrede meter syd for det fynske fastland. På holmen ud til Nyborg Fjord havde stenalderfiskerne haft deres bopladsaktiviteter, men siden da var der tomt og tørt på den stejle lerholm. Borg og by blev således anlagt på jomfruelig grund på en borgholm (kote 8 meter) og en byholm (kote 5 meter), der begge blev planeret til formålet med ler.

Et fem kilometer langt kanalsystem og en sluse ved Vindinge Å (Kullerup Sluse) mod nordvest samt den omlagte Ladegårdså gjorde hele anlægget muligt. Bevarede faskinepæle langs borgholmens fod viser dels, at anlægget blev færdigbygget i 1209-10, og dels at vandforsyningen via Kullerup Sluse siden har fungeret og dermed sikret, at pælene har været vanddækkede og således bevarede til nutiden. Det er endnu ikke lykkedes at fastlægge og datere den ældste Kullerup Sluse – anlægget er naturligvis blevet fornyet mange gange igennem de 800 år, men princippet er fortsat det samme. Voldgravene omkring borg og by samt slotssøen hviler alt sammen på et omlagt å-løb og et dæmningssystem, der har opstemt vandet til 3-4½ meters højde og dermed sikret forsvar, drikkevand og det nødvendige fald til de mølleanlæg, der allerede omtales fra 1250’erne.

Den gravede del af Ladegårdsåen, der fører vand ind til voldgraven i Nyborg. Set fra luften i 2019

Slotsprojektet

Nyborg Slot og by udgør tilsammen et af de vigtigste kulturarvsmonumenter fra Danmarks middelalder og renæssance. Det rummer en enestående fortælling og historie, som nu revitaliseres gennem et stort bygge- og restaureringsprojekt støttet af fondene Realdania, A.P. Møllers Fond, Kulturministeriet og Nyborg Kommune.

Der blev i 2015 udskrevet en arkitektkonkurrence for at få et bud på fornyelsen af Nyborg Slot og Torvet og genskabe sammenhængen mellem slot og by. Arkitektkonkurrencen blev vundet af et team ledet af Cubo Arkitekter A/S i samarbejde med JaJa Architects ApS, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S, Schul Landskabsarkitekter ApS, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Mogens A. Morgen, professor, arkitekt MAA. Senere er Schønherr Landskabsarkitekter kommet til.

Vinderforslaget har efterfølgende i et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og arkitekterne gennemgået en omfattende bearbejdning for bl.a. omhyggeligt at tilpasse byggeprojektet til det fredede fortidsminde og indarbejde de fundamentsrester, der er fundet på slotsholmen under de  arkæologiske undersøgelser, i det ny byggeris fremtoning og facader.

Formålet med restaurerings- og udbygningsindsatsen er at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og By som Danmarks middelalderlige hovedstad og bringe stedets unikke kulturarv i spil. 

Projektet består af følgende hovedelementer:

• Helhedsplan der skaber en sammenhæng mellem slot og by. 
• Disponering og udformning af torvet ved rådhuset. 
• Nyt byggeri eller elementer, der kan nyfortolke og markere den tidligere borgstruktur. 
• Restaurering af det eksisterende slot.  Ny broforbindelse over Biblioteksholmen. 
• Nye udstillingsfaciliteter på mellem 1600 og 2000 kvm. i en helt ny bygning på Slotsholmen i tilknytning til det eksisterende slot. 
• Forhøjelse af vagttårnet.

Østfyns Museer arbejder desuden med et ambitiøst formidlingsprospekt, der skal vise Nyborg Slot som et politisk og kulturhistorisk vartegn, og vække det til live for museumsgæsterne.

Oplysninger om Slotsprojektet ses her: https://slotsprojektet.nyborg.dk/da