Kongefløjen i 2016. Foto Slots- og Kulturstyrelsen
Nyborg Slot som udgangspunkt og kernefortælling Nyborg Slot samler i sit anlæg kerneværdierne i de tre hovedfortællinger: Sværdet, Ordet og Vejen. Fra fødslen var den mægtige borg i Nyborg tænkt som kongemagtens strategiske befæstning af det vigtige overfartssted i rigets midte. Samtidig forsynedes borgen med residensbygninger, der gjorde det muligt at huse kongen og hoffet på deres konstante færden rundt i riget. Vi er i rejsekongedømmets tid, hvor konge, hof og centraladministration rejste rundt i landet fra rigsborg til rigsborg for at gøre magten synlig og nærværende samt tage vare på den decentrale administrationsstruktur og pleje lov og ret. Netop i kraft af denne struktur var der tillige et åbenlyst behov for fast(e) mødested(er), hvor hele ”riget” kunne samles.
Nyborg, fra Cornelius Hamsforts håndskrift fra 1580’erne omhandlende Odenses bisper – det ældst kendte billede af Nyborg Slot. Rigsarkivet.
Anlægget i Nyborg fik faktisk en sådan kapacitet, at det fra fødslen under kong Valdemar Sejr kunne fungere som mødested for 1200-tallets parlament, Danehoffet, men tiltrak hermed også en folkemængde, handel og økonomi, der resulterede i, at borgen allerede i løbet af de første årtier fik sin egen by: Nyborg, hvis ældst kendte stadsret er fra 1270. Her er det ikke byen, der befæstes med en borg, men borgen der får sin by, hvis grundplan, gadenet og bystruktur er nøje afpasset til slottets forrang, ligesom kanal- og
voldgravssystemet allerede fra anlæggets fødsel er en fælles investering. Større ændringer i borg- og bystrukturen (jf. nedenfor) skete herefter først under dronning Margrete i årtierne omkring 1400, hvor borg og by fik en vigtig rolle i forbindelse med Kalmarunionens grundlæggelse. Udover en række byggerier på slottet markerer denne epoke sig især i byggeriet af den nye prægtige kirke og et nyt grundmuret kvarter omkring kirken. I 1525 udpegedes Nyborg som rigets første faste residensstad (hovedstad), og reformationskongen Christian 3. fuldgjorde Nyborg Slot som et prægtigt firfløjet anlæg, mens den omgivende by indrettedes som et regulært fyrstespejl, dvs. med et byrum og en byplan, der afspejler og iscenesætter kongens magt og pragt, med turneringsplads, processionspladser og veje, nyt havneanlæg, kanalsystem og vandforsyning samt ikke mindst et imponerende forsvarsanlæg rundt om borg og by, med runddele, bastioner og imponerende fæstningsporte. En hidtil uhørt investering i det lille bysamfund, der løftedes op i en ny fyrstelig renæssanceklasse.
Fra 1560’erne forlagdes kongemagtens primære interesseområde til Nordsjælland, og først i 1600-tallet gjorde Christian 4. (1588-1648) København til rigets ubestridte hovedstad og befæstede denne position med store bygningsmæssige investeringer. Christian 4. blev ligeledes den sidste konge, der lejlighedsvis benyttede Nyborg Slot som residensslot. Med svenskekrigene i 1650’erne forfaldt slottet og blev herefter stillet til rådighed for fæstningens garnison. Flere af slottets sekundære fløje blev nedrevet i 1700-tallet og genbrugt som byggematerialer andetsteds.
Forudsætningen for, at der kunne blive borg og siden by, var i første omgang, at der blev skaffet vand: vand til ferskvandsforsyning, vand til voldgravssystemer og vand til mølledrift. Af strategiske grunde havde kongen udset sig en 8-9 meter høj holm, der rejste sig af strandoverdrevet et hundrede meter syd for det fynske fastland. På holmen ud til Nyborg Fjord havde stenalderfiskerne haft deres bopladsaktiviteter, men siden da var der tomt og tørt på den stejle lerholm. Borg og by blev således anlagt på jomfruelig grund
på en borgholm (kote 8 meter) og en byholm (kote 5 meter), der begge blev planeret til formålet med ler. Et fem kilometer langt kanalsystem og en sluse ved Vindinge Å (Kullerup Sluse) mod nordvest samt en omlagt å gjorde hele anlægget muligt. Bevarede faskinepæle langs borgholmens fod viser dels, at anlægget blev færdigbygget i 1209-10, og dels at vandforsyningen via Kullerup Sluse siden har fungeret og dermed sikret, at pælene har været vanddækkede og således bevarede til nutiden. Det er endnu ikke lykkedes at fastlægge og datere den ældste Kullerup Sluse – anlægget er naturligvis blevet fornyet mange gange igennem de 800 år, men princippet er fortsat det samme. Voldgravene omkring borg og by samt slotssøen hviler alt sammen på et omlagt å-løb og et dæmningssystem, der har opstemt vandet til 3-4½ meters højde og dermed har sikret forsvar, drikkevand og det nødvendige fald til de mølleanlæg, der allerede omtales fra 1250’erne.
Hele kanal- og voldgravsystemet er i dag naturbeskyttet som å og sø, ligesom de omkringliggende arealer er beskyttet som eng, mose og skov. Åen og søen er omfattet af beskyttelseslinjer på 150 meter fra brinken. Det betyder, at hele vand- og kanalanlægget er omfattet af eksisterende beskyttelseslinjer, hvilket naturligvis umiddelbart er en god sikring af anlægget. Men ret beset bevirker dette fokus på naturindholdet også, at anlæggets karakter af at være et storslået kulturanlæg sløres. Anlægget er af unik karakter og så dybt integreret i Nyborgs oprindelse og nutidige struktur, at det bør målsættes og behandles netop som et kulturanlæg.
- Genetablering af en egentlig slusefunktion ved Vindinge Å med henblik på at maksimere natur- og kulturfunktioner herunder at aflede store vandmængder uden om Nyborg.
- Den dybt nedgravede del af kanalanlægget med tilhørende terrassering af skrænterne bør holdes oprenset og terrænspringene tydeliggøres i beplantningen.
- Det smukke engstrøg fra Ladegårds-broen mod øst giver mulighed for et flot indkig til slottet, dersom det bliver ryddet for krat og atter udlagt til græsningsområde.
- I selve Nyborg fremstår Møllekanalen i dag uforståelig lavvandet. Opstemningen bør retableres til en højde, der gør det muligt at forstå anlæggets karakter og grundlæggende funktioner som fødekanal til mølleanlægget og ferskvandsleverandør til byens tre hovedgader.
- Når lejlighed gives, bør det overvejes at markere Christian 3.s pionerprojekt med byens ferskvandsforsyning – gård for gård.
- Resterne af det oprindelige voldgravsforløb igennem byen, ”Rosenbækken”, bør tydeliggøres, evt. også ved lejlighed åbnes (delvist) for vandgennemløb.