Vand og volde – Christian 3.s store ombygning

Da kong Christian 3. i 1536 kunne sætte sig på tronen efter Grevens Fejde og gennemføre Reformationen i kongeriget, indledtes en ny og afgørende epoke i Nyborgs historie. Samtidigt med ombygningen af en lang række kongelige slotte, der blev tilpasset både de nye krav til forsvar og renæssancens idealer om ”borggårde”, blev Nyborg i 1525 på grund af sin centrale beliggenhed i Riget valgt som Danmarks første egentlige residensstad.

Medaljon af Christian 3. fundet på Slotsholmen i Nyborg i 2017  

Som nævnt under kapitlerne om Slottet og voldene blev der opbygget et helt nyt system af volde og grave. Centralt i denne omstrukturering var anlægget af slotsmøllen 1551 og udgravningen af en helt ny tilførselskanal med forbillede i kongens tilsvarende kombination af fæstnings-, kanal- og mølleanlæg i Rendsborg. Den nye kanal til Slotsmøllen gjorde Slotsgade til en kanalgade. Kanalhavne med husrækker blev – med forbillede i de blomstrende flamske og hollandske byer – et centralt byarkitektonisk element under Christian 4.s ombygninger af København i første halvdel af 1600-tallet. Men Christian 3. kan sagtens allerede i 1550’erne have været inspireret af renæssancens nye blik for kombinationen af vand og by fra Venedig til Paris.

Kort over Nyborgs Vandforsyning i 1798  

Med det nye vandsystem blev vandstanden i gravene og kanalen hævet til fire og en halv meter over vandet i fjorden. Hermed blev det også muligt at forsyne Nyborg med frisk ferskvand gennem anlægget af vandledninger i byens øst-vestgående hovedgader. Her var Nyborg virkeligt pionerby. Generelt var sansen for renlighed i byerne steget i løbet af 1400-tallet som følge af erfaringerne med pestepidemierne i 1300-tallet. Gennem 1400-tallet fik en lang række større europæiske byer indlagt ”pibevand” med vandledninger fra floder og kilder til både offentlige og private ”springvand” og brønde. Det skete bl.a. i Christian 3.s dronning Dorotheas moders hjemby Braunschweig. I Danmark var der derimod før 1550 kun forsyning med frisk vand, hvis der var kilder i selve byen som f.eks. i Roskilde, Svendborg eller Flensborg. Vandledningerne i Nyborg var på den måde et symbol på byens rolle som rigets første by. Som tidligere omtalt blev de middelalderlige volde omkring Nyborg by under Christian 3. forlagt mod syd, øst og nordvest, først forstærket med rondeller (runde fremspring på borgmuren/fæstningsvolden) og siden i flere omgange erstattet af mægtige bastioner. Mod syd gav det plads til et nyt element, som kendes fra renæssancens og barokkens byer: voldgader – som dog aldrig blev særligt attraktive. Mod nordvest gav det udvidede bastionære anlæg til beskyttelse af slottet (1550-59) plads til en ny repræsentativ indfartsvej, Stendamsgade (navn af ”stendæmningen”) fra Landporten , langs den udvidede Slotssø til slottet og turneringspladsen.

Den seneste slotsmølle opført i 1867 med Christian 3.s Møllekanal i forgrunden. Foto fra 2019 af Peter Holm  

Mest ny byudviklingsplads kom der mod øst, hvor byen blev forlænget ud i en spids – og i denne spids anlagdes en blind, lige gade, der blev udstykket til mindre grunde: Nyenstad. Med Nyenstad foregreb Christian 3. de mange byudvidelser under Christian 4. og de gottorpske hertuger. Vi ved ikke, om den nye gade var tiltænkt en speciel befolkningsgruppe som Christian 4.s Skipperboder og Nyboder i København. Faktum er, at Nyenstad blev bebygget med lejeboder, som i 1700-tallet bl.a. fungerede som soldater-”barakker”, hvor borgere i byen løste deres forpligtelse til at sørge for indkvartering for en soldat (som i Fredericia) ved at deles om huse i udkanten i byen til fire soldater. Om det også var indkvarteringen eller blot en forøgelse af de ubesiddende grupper, som gav stødet til anlægget af flere rækker af boder mellem 1683 og 1761 (således Vægtergade og en del af Østervoldgade), er svært at sige.

Vision: En ny Østerport ved Nyenstad. Tegning Peter Dragsbo