Med barokken ændres tænkningen i byernes struktur sig atter. Som det bl.a. ses i Rom og Versailles – samt i barokkens parkanlæg – skal byerne nu på en helt anden måde indordne sig under magtens symboler. For gaderne bliver det nu ikke blot opgaven at være gaderum i sig selv, men at sigte på et slot, en kirke eller et palæ som point-de-vue. Samtidigt inddrages borgerne og deres huse nu i magtens iscenesættelse. Gennem idealet om regularité og egalité, harmoni og ensartethed i bebyggelsen, understreges det, at borgerne nu på den ene side alle er undersåtter, på den anden side er ligeværdige statsborgere. I stedet for den selvbevidste individualisme i middelalderen og renæssancens adels- og borgergårde – illustreret ved Korsbrødregårdens tidligere skikkelse med svungne gavle og karnaptårn – søger man nu at gøre adelens palæer til ensembler, mest markant i anlægget af Frederiksstaden i København, og borgernes huse til ”typehuse”.  

Korsgade 4, den klassicistiske Rosenviinske Gård opført ca. 1800. Foto fra2016 Peter Holm

Genopbygningen af Nyborg efter de store brande 1796 og 1797 er den eneste genopbygning efter de mange bybrande i det 18. århundrede, som udviser samme format som de københavnske genopbygninger. Men også samme pragmatisme, for hvor de nordskandinaviske træbyggede byer kunne nyanlægges radikalt efter brand, måtte man i Danmark – som f.eks. i London efter branden 1666 – tillempe idealerne til de eksisterende gade- og grundstrukturer, blot med regulering af gadebredder og udretninger af krogede gadeforløb. Genopbygningerne i Nyborg, der blev underlagt en kongelig reguleringskommission, ændrede da heller ikke meget på den middelalderlige gadestruktur; en tværgade (Pølsestræde, i dag Lille Kongegade) blev flyttet og en anden nyanlagt (Nygade). Og så blev Korsgade i sin nordlige ende drejet, så den af hensyn til den gennemkørende færdsel stilede direkte mod Torvet. Interessant er, at man drøftede, hvad der skulle være ”hovedvejen” gennem byen. Valget faldt altså på linjen Adelgade-Kongegade-Korsgade-Torvet-Stendamsgade – den vejlinje, som militæret var forpligtet til at vedligeholde som ”Rigets hovedstrøg” til garnisonens ophør i 1913. Samtidig blev gadebredderne nu harmoniseret til hhv. 16 og 12 alen (ca. 10 og 7,5 meter), og efter 1797-branden skulle alle gadehjørner ”afbrydes”, dvs. forsynes med et skråt hjørnefag af hensyn til færdslen, bl.a. fremkommelighed for brandsprøjterne. Og endelig blev der tilbudt fordelagtige lån til grundejere, som enten byggede helt i grundmur eller i det mindste brandgavle i mur. Det lykkedes dog ikke at gøre Nyborg til en grundmuret by; det var heller ikke lykkedes i København efter 1728-branden, først efter 1795. Men ellers var Nyborg godt med; ”knækkede” hjørner blev første gang brugt i København ved anlægget af Kronprinsensgade 1783.

Men mest bemærkelsesværdigt blev dog det ensartede klassicistiske præg, som blev resultatet af genopbygningen i Nyborg, især gennem den dominerende bygmester Jacob Encke. Næsten på linje med de store københavnske borgerhuse – blot i to etager – blev de store gårde, Den Rosenvinske gård (Korsgade 4), Rasmus Møllers Gård (Nørregade 1), Apoteket (Kongegade 24) og Jacob Enckes egen gård (Kongegade 12). Men lige så interessant er, at Encke samtidig til reguleringskommissionen tegnede et firfags ”typehus” i to etager. På den måde blev det genopbyggede Nyborg en by med en meget harmonisk og ensartet bygningskultur – og samtidig en by, hvor det vigtigste hierarki var mellem borgerne indbyrdes. Indbyggerne var på vej fra at være undersåttertil at være borgere.

Klassicistiske huse i Korsgade. Foto fra 2019 Peter Holm  

Brandene 1796-97 medførte det ensartede klassicistiske præg på Nyborg, som gav byen prædikatet ”Lille København”. Og bortset fra det klassicistiske København, der rejste sig af ruinerne efter 1795-branden og det engelske bombardement 1807, er Nyborg den eneste danske by, hvor det efter brand lykkedes at skabe en så harmonisk byggeskik af høj kvalitet. Faktisk skulle man til Göteborg (brændt 1793-1815) og Hamburg (brændt 1842) for at se noget tilsvarende i muret byggeri – men i Göteborg er det meste nedrevet, i Hamburg bombet.