Modernismen – eller som den efter Stockholm-udstillingen i 1929 kom til at hedde i Norden: funktionalismen eller på svensk ”funkis” – betød en radikal ny måde at betragte byer og bygninger. Hvor 1920’erne med klassicisme og Bedre Byggeskik havde haft hhv. en klassisk universel og national-regional dagsorden, blev fanfaren i 1930’erne at bryde med fortiden. Næsten alle større byer fik derfor på privat eller offentlig foranledning sine symbol-projekter, der bestod i gadegennembrud (mest storslået Vesterbro i Aalborg), sanering (Adelgade-Borgergade-kvarteret i København fra 1942-43) og bygning af markante bygninger i centrum. Nyborg fik både gadegennembruddet og de markante moderne bygninger.

Tanken om et gadegennembrud fra Adelgade mod nord var egentlig allerede en del af Ambts plan fra 1892, hvor man ser en gadelinje lige mod nord, der ville have indebåret nedrivning af det tidligere kommunale gymnastikhus (fra 1915 garveri) og en husrække nord for kirken. Den konkrete anledning til gadegennembruddet var et forslag fra ejeren af Wildes Varehus om at føre trafikken lige ind i centrum (hvor hans forretning lå) – men var naturligvis også et resultat af den øgede biltrafik gennem byen, efter at den første bilfærge over Storebælt fra 1930 fik leje i Vesterhavnen ved Christian 3.s skibsbro.

Kig op mod ”Postgaarden” med Kongens Skibsbro og Hovedvagten i forgrunden, luftfoto fra 1932 før gadegennembruddet. Kgl. Bibliotek  

Gadegennembruddet skete i 1935 og medførte både nedrivning af det historiske ”Hotel Postgaarden” og en karré af ”ildebrandshuse” ved Baggersgade. I den lille karré, som blev til rest efter nedrivningen af ”Postgaarden”, byggede Wildes Varehus da også en større forretningsbygning i funkis, præget af lige linjer og vinduesbånd samt ind mod Lille Kongegade et spændende art deco-agtigt trappeparti (arkitekt Colding 1937). Og på hjørnet af Nørregade og Baggersgade byggede Sparekassen for Nyborg og Omegn 1938 sit nye hovedsæde, tegnet af arkitekten Palle Suenson – et byggeri i raffineret Arne Jacobseninspireret modernisme, som blev meget rosende omtalt i sam- og eftertiden – og som imidlertid har fået sin oprindelige facadebeklædning af glaserede klinker erstattet af en skalmuring i gule mursten.

Efter gadegennembruddet. Færdsel i Adelgade i 1930’erne med Wildes Varehus og Sparekassen for Nyborg og Omegn i baggrunden. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv 

Et tredje modernistisk bygværk blev det nye folkebibliotek, som blev bygget på halvøen mellem Slotsgraven og Møllestrømmen, hvor den tidligere kommandantbolig havde ligget. Byggeriet blev efter arkitektkonkurrence udført af arkitekterne Flemming Lassen og Erik Møller fra Arne Jacobsens tegnestue med møbler af arkitekt Hans J. Wegner. Med sin åbne, uformelle plan kombineret med brug af tegl og sadeltage lænede biblioteket sig op ad det samtidige universitetsbyggeri i Århus og indledte på den måde det, som senere blev kaldt ”den funktionelle tradition” i Danmark. Biblioteket blev fredet 1986.

Nyborg Bibliotek kort efter opførelsen i 1935. Kgl. Bibliotek