Luftbillede af Nyborg Statsfængsel med Ladegårdsåen og Nyborg i baggrunden. Foto Nyborg Lokalhistoriske Arkiv  

Nyborg Statsfængsel

Omkring 1900 så man fra Statens side, at der var behov for et statsfængsel på Fyn, parallelt til de gamle i Vridsløselille og Horsens. I starten var Rytterkasernen i Odense inde i billedet, men valget faldt på nybyggeri i Nyborg.

Opførelsen af fængslets centrale bygninger skete efter en samlet plan, der omfattede tre fløje i forlængelse af hinanden, mod syd og nord to lavere fløje og i midten en hovedfløj, forbundne med lavere bygninger. Bærende i indretningen var det såkaldt ”panoptiske” princip: at adgangen til cellerne skulle kunne overvåges hurtigt og nemt. Hvor det i det ældre Vridsløselille var gennemført som fløje, der strålede ud fra en fælles kerne, blev princippet i Nyborg-fængslet lange smalle indre ”gårde”, belyst af ovenlys i tagrygningen, hvor adgange til cellerne skete fra langsgående balkoner.

Nord- og sydfløjen blev opført 1911-13 efter tegning af arkitekt Victor Nyebølle (1862-1933), som bl.a. i årene 1897-1910 havde været statens tilsynsførende ved alle danske ting- og arresthuse, mens hovedfløjen blev opført 1920-21 med Kristoffer Varming (1865-1936) som arkitekt.

Beskrivelse

Det centrale anlæg er præget af de tre hovedbygninger på rad og række, som gennem deres højde og arkitektur præger hele landskabet. Alle tre fløje er opført i røde sten med tegltage; nord- og sydfløjene har afvalmede gavle, mens midtfløjen rejser sig mere monumentalt med sine rækker af lave tårne med pyramidetag, fire til hver side.

Fangefløjen i Nyborg Fængsel

Interiørbillede af kirken i Nyborg Statsfængsel ca. år 1923. Bemærk de nummererede og aflukkede siddepladser. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Med sin enkle strenghed tager fængselsbyggeriet i Nyborg traditionen op fra Horsens Statsfængsel, der også har hjørnetårne, men samtidig rummer fængslet med sine røde mure og taktfaste rækker af forskelligartede vinduesåbninger mindelser om f.eks. Hans Poelzigs industriarkitektur i Tyskland. De nye fløje fortsatte fængslets tradition for en streng og alvorlig arkitektur, præget af røde mure og kun få dekorationer – som en blanding af en gammel borg og en moderne fabrik.

På begge sider af de tre hovedfløje blev der så i årene op til 1920 bygget en række lave bygninger til forskellige bifunktioner: vaskeri- og økonomibygning, sygehus, tuberkuloseafdeling og kirke – den sidste karakteristisk med sine høje rundbuede vinduer uden nogen form for tårn, kors eller ydre udsmykning, men i det indre dekoreret af maleren Rasmus Larsen. Også disse bygninger indordner sig under helheden med deres rødstensmure og afvalmede tegltage.

Omkring hele anlægget blev der bygget en høj teglstensmur, som stadig er bevaret – men i nyere og nyeste tid er hele anlægget dels blevet udvidet med en række nyere bygninger, især det store værksted mod vest, ligesom den skærpede sikkerhed omkring danske fængsler har krævet flere hegn og gitre – et system, som bliver stadigt udbygget.