Epileptikerhjemmet

I 1893 blev der på initiativ af provst Hjorth, Nyborg, startet en diakonskole i en villa ved Christianslundsvej – og for at kombinere funktionen af kirkelig videreuddannelse med socialt arbejde, blev der til skolen knyttet en skole for epileptiske drenge. Der var i høj grad behov for et omsorgsarbejde for denne gruppe børn, så i 1898-99 købtes et større areal på 14 hektar øst for byen, grænsende til Knudshoved-terrænet, og her blev der bygget en hovedbygning i to etager, tegnet af arkitekt Emil Schwanenflügel i Odense, som vi allerede har mødt i adskille af byens øvrige gamle offentlige bygninger.

Afdelingsbygning for små patienter på Epileptikerhjemmet på Provst Hjorts Vej. Facadetegning fra 1913 af arkitekt August Colding. Foto Anne Lise Reinsfelt. 

I 1905 ophørte funktionen som diakonskole, og institutionen blev omdannet til egentligt epileptikerhjem. I den forbindelse blev der bygget en ny forstanderbolig mod Provst Hjorts Vej. I 1909 blev der tilbygget sygehus sydligt på grunden samt 1913-15 afdelinger for børn og meget svage patienter i to villalignende bygninger. I 1921-23 blev der ud mod vejen bygget to må huse, en portner- og en lærerbolig, og i 1932 blev der mod nord bygget et særligt børnehospital, alt tegnet af August Colding, der siden 1903 havde været med i bestyrelsen. Under Anden Verdenskrig blev tre af bygningerne ændret til at være ”fredehjem” for store piger og optagelseshjem for børn, men samtidig blev hjemmet ramt af bomber ved bombningen af petroleumshavnen på Avernakke og flere bygninger forsvandt.

Området ved Epileptikerhospitalet på Provst Hjorts Vej i perioden 1936-1939. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Beskrivelse

Det tidligere epileptikerhjem gør i dag et ret rodet indtryk, præget af nyere småbygninger og tilfældigt placerede parkeringspladser. Af det gamle anlæg er dog bevaret en række af de væsentligste elementer:

• Den gamle hovedbygning fra 1898-99, opført i Schwanenflügels karakteristiske historicistiske stil med rig brug af formsten, murbånd og indfatninger, samt kronet af et udhængende skifertag og side- og kvistgavle. Bygningen blev forlænget i 1926.
• Det tidligere sygehus i syd, som også rummede nye eller vanskelige patienter, er en villalignende bygning i nationalromantisk stil fra 1909, lyst pudset med lave afvalmede tegltage
• De to bygninger mod nord, dels den tidligere afdeling for svage patienter fra 1915 i arkitekt Coldings karakteristiske Bedre Byggeskik-stil med kvistgavle, rødt murværk og tegltage med et fornemt indgangsparti og risalitter til begge sider (den tilsvarende afdeling for mindre drenge blev ødelagt under Anden Verdenskrig) – og dels det nord herfor liggende børnehospital fra 1932, et mere enkelt toetagers anlæg med gavlkviste til begge sider.
• De centrale alléer, en øst-vest-gående fra portalen mod Provst Hjorts Vej og en nord-syd-gående fra overlægeboligen til sygehuset.
• Indkørselsporten, flankeret af to små funktionærvillaer fra 1921-23, udformet som en klassisk pilasterprydet portal, hvorover en frise med legende småbørn i cementrelief viser institutionens godgørende visioner. Et lignende relief, der forestiller Provst Hjort i sin gerning, kan ses over hovedindgangen til det tidligere sygehus i syd.

Hovedindgangen til området på Provst Hjorts Vej i 2016. Foto Peter Holm

Anbefalinger

Det tidligere Epileptikerhjem er et både socialhistorisk og arkitektonisk interessant område, hvor der er meget at bygge på, hvis man ønsker en oprustning af hele området til et flottere og mere helstøbt indtryk. I fremtiden bør man bl.a. overveje:

• En opretning, evt. genplantning af de to centrale alléer med anlæg af ensartede kørebaner.
• En afslutning af den øst-vest-gående allé mod øst, f.eks. i form af en træomkranset rondel eller en nybygning, der kan fungere som point-de-vue.
• Bevaring og restaurering af de mest bevaringsværdige bygninger, inklusive en rydning af en del af træerne omkring det i dag lidt for skjulte tidligere sygehus i syd, samt evt. etablering af en bredere pladsdannelse mellem de tidligere læge og funktionærboliger med indgang fra Provst Hjorts Vej, så disse bygningers fine arkitektur kommer bedre til sin ret.
• Fjernelse af tilfældige skure og småbygninger langs de centrale alléer. Området kan godt bebygges tættere, såfremt man blot respekterer de landskabsarkitektoniske akser og ”kig”, og gældende lokalplan nr. 283 giver mulighed for dette.
• Der kunne udskrives en arkitektkonkurrence for idéer til bevaring og udvikling af området.