Den gamle Døvstummeskole

Det første institut for døvstumme, der skulle lære hånd- og tegnsprog, blev oprettet i København 1807. I 1856 fulgte Johan Kellers private døvstummeskole, som specialiserede sig at prøve at lære døvstumme at tale. I 1881 blev det kongelige døvstummeinstitut flyttet til en stor nybygning i Fredericia, men døveskolen blev i 1891 flyttet til Nyborg (i konkurrence med Vejle) under navnet Den kongelige Døvstummeskole. Til denne blev der uden for Landporten, i nærheden af Nyborgs epidemi- og garnisonssygehus, opført en flot ny bygning.

Døvstummeskolen ved Vestergade i 2019, tegnet af arkitekt Frederik Levy. Foto Peter Holm

Efter Anden Verdenskrig udbyggede man døveforsorgen, og efter kommunalreformen 1977 blev specialundervisningen i vidt omfang lagt ud til kommuner og amter. Fra 1958 fungerede det, der nu hed ”Nyborgskolen” som fortsættelsesskole for døve og hørehæmmede fra hele landet, og i 1960-62 blev der bygget helt nye bygninger til Nyborgskolen på Sprotoften. Brugen af den gamle døveskole ophørte i 2012, hvorefter bygningen overgik til brug for voksenundervisning. Til Døvstummeskolen hørte endelig fra 1907 en landbrugsskole nordøst for byen (nuværende Skaboeshusevej 105-107), hvor der blev opført nye bygninger og udlagt arealer til havebrug. Landbrugsskiolen blev efter 1920 omdannet til arbejdshjem og asyl for døvstumme med særlige behov, og i dag fungerer institutionen som et selvstændigt ”Center for Døve”.

Døvstummeskolen fotograferet i 1938. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Den tidligere døvstummeskoles hovedbygning er en meget flot bygning, tegnet af den kendte københavnerarkitekt Frederik Levy (1851-1924), som også havde stået for opførelsen af døvstummeinstituttet i Fredericia. Bygningen er i to etager over høj kælder og udformet som en fløj med korte tværfløje ved gavlene samt fremhævede midtpartier til begge sider; over det hele et stejlt skifertag med tagudhæng. Hovedfacaden er mod syd, men facaderne står til alle sider rødt murværk med båndgesimser, friser og vinduesindfatninger i formsten med mange fine detaljer. Mod øst er der en lavere tilbygning i samme stil, og mod vest en flot muret åben veranda – og endelig er der som eneste nyere indgreb mod nord indsat et elevatortårn i glas og stål. Nord for bygningen er grunden afgrænset af en mur samt flere nyere bygninger, bl.a. gymnastikhuset fra 1938 og en tidligere portnerbolig fra 1940. Mod syd er der udsigt over det grønne område nord for Landporten og mod vest grænser komplekset til Kronprinsens Bastion og dens voldgrave. Mod nord og øst er udsigten til bygningen derimod dækket af mure og bebyggelse, hvoraf det eneste bevaringsværdige er bindingsværkshuset i Vestergade skråt sydøst for bygningen.

Den oprindelige landbrugsskoles bygninger ved Skaboeshusevej set 2017. Foto Peter Holm

Den oprindelige landbrugsskoles bygninger ved Skaboeshusevej er smukt bevaret og istandsat. Hopvedbygningen i to etager er i tidstypisk nationalromantisk stil med hvide facader og afvalmet tegltag med ”uglehul” ved gavlene, og samme motiv gentages i den enetages bagbygning. I nyere tid er der tilbygget en række enetages længer til små lejligheder, men der er fortsat havebrug, hvorfra produkter sælges i en butik i den tidligere forstanderbolig.