Kong Hans (konge 1481-1513) og dronning Christine fik i 1400-tallets sidste årtier en særlig residenstilknytning til Nyborg. Af spor på egnen fra denne tid er der især grund til at fremhæve, at ikke færre end tre sognekirker (Frørup, Vindinge og Skellerup) har bevaret prægtige altertavler fra 1480’erne udført af det samme værksted, der meget vel kan have været tilknyttet det kongelige hof i Nyborg. Landets øverste embedsmand, rigshofmester Poul Laxmand, samlede ved denne tid alle gårdene i Ørbæk for at skabe sig et nyt gods, der siden skulle blive kendt som Ørbæklunde. Imidlertid blev rigshofmesteren myrdet i København i 1502 og siden anklaget for højforræderi. Godset blev inddraget under kronen, og siden blev Ørbæk overdraget til den berømte og berygtede Odensebisp Jens Andersen Beldenak, hvorfra det ved reformationen overgik til kongens magtfulde kansler Johan Friis. Ørbæk og Ørbæklunde rummer således i sig hele residens- og reformationstidens voldsomme begivenheder, der netop på Østfyn fik så store konsekvenser og bevarede kulturarvsnedslag, at Østfyn med rette kan regnes som et reformationstidens kerneland.

Grevefejdens kampår markerede sig i erobringen og ødelæggelsen af to af kronens (og Odensebispens) århundredgamle støttepunkter: Næsbyhoved Slot ved Odense og Ørkild Slot ved Svendborg. Bedre gik det en af de nybyggede private borge, Rygård. Her havde rigsråd og ridder Johan Urne i de første årtier af 1500-tallet skabt et borglignende kompakt firfløjet herregårdsanlæg med voldgrave og vægtergange. Ikke desto mindre blev borgen indtaget af Svendborg-borgere i 1534, men undgik heldigvis afbrænding og ødelæggelse. I øvrigt udspillede mange af Grevefejdens krigshandlinger sig i og omkring Nyborg.

Ørbæklunde. Foto VisitNyborg