Nyborg og Østfyn – magtens landskab
Nyborgs storhedstid som infrastrukturelt, militærstrategisk og centraladministrativt knudepunkt falder i årene fra ca. 1200 til 1570.. Nyborg fortsatte herefter som infrastrukturelt og militærstrategisk knudepunkt indtil fæstningens nedlæggelse i 1869. Positionen som infrastrukturelt knudepunkt er imidlertid i høj grad bevaret til i dag, ligesom Nyborg-egnen i kraft heraf fortsat har bevaret sin position som centralt mødested og velegnet placeringsmulighed for landsdækkende institutioner og virksomheder. Hele egnen er stærkt præget af magtens og infrastrukturens dybe spor igennem århundreder. Det er indlysende, at den øst-vestgående forbindelseslinje (A1) igennem landet, såvel som den søgående igennem Storebælt i princippet er forbindelsesveje til hele verden. I det følgende er perspektivet imidlertid i hovedsagen indskrænket til Østfyn og altså primært til det område, Nyborg Kommune omfatter i dag.
Hensigten er ikke at opstille en handlingsplan for det østfynske område som sådan, men derimod at påvise sammenhænge mellem hovedfaser i Nyborg Slot og bys historie sammenholdt med mange af egnens øvrige kulturanlæg som f.eks. landsbyer, kirker, voldsteder og herregårde. Formidlingsmæssigt vil det være vigtigt at tydeliggøre disse sammenhænge f.eks. i forbindelse med cykelruter. Mange, men langtfra alle anlæg, er i dag beskyttet igennem fredninger, medens andre ligger ubemærkede og utilgængelige hen. Det vil således, når lejlighed gives, være betydningsfuldt, at sikre adgang til stederne f.eks. ved skiltning, stianlæg og parkeringspladser, ligesom det bør overvejes, hvor det på sigt vil være hensigtsmæssigt at foretage en yderligere sikring af kulturmindernes fortsatte bevaring.
Borgsystemet på tværs af Storebælt
Den kongelige magtkoncentration omkring Nyborg har periodevis afsat sig markante spor langt ude i det omgivende landskab, f.eks. ved mægtige herregårdsanlæg fra reformationstiden opført af regeringens ledende mænd eller få kilometer fra Nyborg på slagmarken, hvor den svenske besættelseshær led sit afgørende nederlag i 1659. Med sin strategiske betydning har Nyborg igennem århundreder været en vigtig brik i rigets forsvar/erobring – en brik, der derfor har spillet en vigtig rolle ved talrige krigshandlinger, selv om vi først for alvor kan følge denne historie fra middelalderens slutning (under borgerkrigen Grevefejden fra 1534-36, svenskekrigene 1657-60 og englænderkrigen 1808-14).
Nyborg-områdets strategiske betydning var allerede en realitet ved rigssamlingen i vikingetiden, om ikke før. Fra naturens side var Nyborg/Knudshovedoverfarten simpelthen den korteste over Storebælt og tilmed sikret af øen Sprogø, som midtvejslokalitet. Yderligere er Nyborg Fjord-komplekset den eneste beskyttede og velegnede naturhavnelokalitet langs Fyns udsatte østkyst. Nyborg var således fra naturens side udpeget som et strategisk brohoved for overfarten til og fra Sjælland.
Nyborg Slots nordvestlige hjørne. Foto Nikolaj Godvin 2010