- Danmarksporten og Rigets Hovedstrøg. Siden rigssamlingen i vikingetiden har Nyborg med Slipshavn udgjort det eneste overfartssted fra Fyn over Storebælt til Sjælland og som sådan været af central betydning for rigets sammenhængskraft. Allerede i 1500-tallet benævnes Nyborg som ”Rigets Midtpunkt”. Hovedvej ”A1”, der er den centrale tværgående forbindelsesvej i riget, gik tværs igennem Nyborg ad ”Rigets hovedstrøg” fra Kongens Skibsbro til Landporten eller omvendt. Landporten, der med sine 40 meter er nordens mægtigste fæstningsport, er bevaret. Al trafik mellem Øst- og Vestdanmark har i århundreder gået gennem denne port: ”Danmarksporten”. Nyborg ligger tillige ud til Storebælt, der i århundreder var, og igen er, den vigtigste søfartsrute mellem Østersøen og Vesterhavet. Storebælt er den internationale søfarts hovedrute gennem Danmark.
- Færgehavnene og færgefarten. Færgefarten fra Nyborg over Storebælt er mindst 1000 år gammel. Den ekspanderede voldsomt fra midten af 1800-tallet og frem og blev efterhånden delt op i bilfærger og jernbanefærger. De sidste to årtier er færgefarten blevet afløst af broer og tunnel; men Nyborg har fortsat bevaret en hel række af færgelejer fra byens gamle færgehavn, over togfærgernes mammutanlæg med tilhørende DSB-værksted i byens udkant, til Knudshoved og Slipshavn som de fremskudte færgebastioner – Nyborg er fortsat, også med sine bevarede anlæg, Danmarks færgeby nummer ét, om end der efterhånden kun er bevaret en enkelt af de gamle bilfærger: ”Broen”, skabt netop til anlægget ved Kongens Skibsbro.
- Storebæltsbroen med tilhørende anlæg er i dag den egentlige monumentale Danmarksport af stor national og international ikonværdi. Den forener i sig de to hovedruter, der mødes ved Nyborg til det egentlige trafikstrukturelle midtpunkt og knudepunkt i riget: Den landgående A1 på tværs af bæltet, og den søgående hovedrute på langs ad Bæltet – over eller under og igennem den dobbelte ”Danmarksport”. Biltrafikken oplever den magiske portvirkning, når man passerer de dobbelte pylontårne over vejbanen, medens skibstrafikken oplever en endnu mere markant portvirkning ved at sejle ad skibsruten mellem pylonerne, under vejbanen.
- Sprogø ligger midtvejs mellem Fyn og Sjælland og har lige fra vikingetiden været en del af rutens rationale. Den blev befæstet med et borganlæg i 1100-tallet og siden indrettet med nødherberg etc. til brug for nødstedte færgepassagerer på den vanskelige overfart. Siden blev et fyrtårn placeret ovenpå borgbanken. Med bro- og tunnelanlægget fik Sprogø atter en central trædestensfunktion, og øens areal udvidedes markant som følge af de store infrastrukturanlæg. Borgen er bevaret som ruin og til dels fremdraget. Fyrtårnet er stadig i (reduceret!) brug, mens det moderne infrastrukturanlæg er placeret på de nyindvundne arealer.
- Storebæltstolden og Nyborg. Som Sundtolden blev opkrævet i Helsingør blev Bælttolden opkrævet i Nyborg. Fra 1500-tallet lå toldkontoret i den endnu bevarede Korsbrødregård. Der lå altid vagtskibe i Storebælt og Nyborg fungerede som base herfor. Den fremskudte Storebæltshavn Slipshavn fungerede som befæstet base for lodseri og toldkontrol, under Englænderkrigen først i 1800-tallet også som vigtig kanonbådsbase. Slipshavn har endnu i dag bevaret skanseanlæg og sit militære præg.
- Nyborg – ”Hele Danmarks Mødested” reklamerer et af de store konferencehoteller ved rigets midtpunkt. I en kulturarvssammenhæng kunne tilføjes – ”igennem 800 år”. Danehoffet er parlamentarismens fødsel i Danmark – rigets vigtigste møde- og samtalested. Konferencevirksomheden i Nyborg er også i dag markant – faktisk den mest omfattende i Region Syddanmark.