- Danehoffet og Middelalderens Christiansborg, Parlamentsbyen Nyborg. Nyborg var fra 1200-tallet og ind i 1400-tallet det lovfæstede årlige mødested for det danske parlament. ”Danehoffet” fungerede såvel som lovgivende myndighed og som rigets øverste domstol, hvortil selv kongen skulle stå til rette. En lang række af middelalderens vigtigste begivenheder er knyttet hertil, og Danehoffets møderum er endnu bevaret på Nyborg Slot. Parlamentstiden markerer en ny samfundsepoke, hvor man ideelt set styrede med ord og skrift, med lov og dom, og ikke med sværd, magt og vold. En ny tid, hvor samfundsinteresserne skulle afvejes gennem ny lovgivning, domme og aftaler. Nyborg udgør således scenen for demokratiets vugge, for den første spæde start på opbygningen af det demokratiske retssamfund i Danmark.
- Danmarks første Grundlov blev underskrevet i Nyborg i 1282. Kong Erik Klippings såkaldte
”håndfæste” afgrænsede kongemagten i forhold til f.eks. indbyggernes retssikkerhed med endnu kendte hovedprincipper, f.eks. at alle skal dømmes efter loven. Kongen blev myrdet fire år senere, og retssagen mod kongemorderne (med Marsk Stig som hovedanklaget) fandt ligeledes sted i den endnu bevarede Danehofsal. Grundloven af 1282 er optaget på Undervisningsministeriets demokratikanon fra 2007.
- Margretestaden og Kalmarunionen. I 1377 på et Danehof i Nyborg fik dronning Margrete 1. – ved et statskup – udpeget sin bare 6-årige søn Oluf til Danmarks næste konge. Han var i forvejen arving til den norske trone og begivenheden markerede således dannelsen af det dansk-norsk-nordatlantiske kongerige, der kom til at bestå i århundreder. Endvidere blev begivenheden første led i skabelsen af den nordiske Kalmarunion, der også inkluderede Sverige i perioden 1397-1523. Vigtige led i unions-processen er knyttet til Nyborg Slot, hvor dronningens arbejdsrum og riddersal endnu er bevaret. Nyborg Slot og Kirke er de eneste eksisterende monumenter i Danmark, der kan relateres direkte til dannelsen af den nordiske union. Den dansk-norsk-nordatlantiske union fik stor betydning for dansk kultur og identitet. Norge og Island opnåede selvstændighed i henholdsvis 1814/1905 og 1944, men rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne består fortsat som en århundredgammel kulturarv bundet til begivenhederne i 1377.
- Dronning Margretes nye store kirke i Nyborg blev opført til minde om den endelige unionssejr. Kirken og en del af det omgivende præstegårds- og klosterkvarter (Korsbrødregården) er fortsat bevaret, og som levende kulturarv er området endnu i dag ramme om kirkelige funktioner.
- Reformationen af 1536 er ligeledes optaget på den danske demokratikanon. Kirkens løsrivelse fra pavemagten og indlemmelse i den danske statsmagt var en revolutionær omskabelse af samfundet. Martin Luthers reformation vandt indpas i en række nordtyske fyrstedømmer og i Norden. Christian 3.s rige var det suverænt mest magtfulde kongedømme i Lutherdommens sfære, hvorfor Nyborg kom til at stå centralt som reformationens fornemste residensstad. Den nye samfundsorden, nedfældet som ”Den rette ordinans” blev under ledelse af Johann Bugenhagen, Luthers højre hånd, forhandlet færdig på Nyborg Slot i 1539. Ordinansens første udgave fra 1537 er på latin, men reformatorerne lagde stor vægt på anvendelsen af folkesproget, i dette tilfælde dansk. Den reviderede, færdige udgave fra Nyborg 1539 er følgelig på dansk. Den evangelisk-lutherske Folkekirke er stadig indskrevet i den danske grundlov, og den kristne kulturarv og Folkekirken er nu optaget på Kulturministeriets Danmarkskanon fra 2016. Christian 3.s private gemakker og hans riddersal på Nyborg Slot er endnu bevaret. Kongen udbyggede endvidere Vor Frue Kirke i Nyborg. En række af rigets stærke mænd fulgte trop med at omskabe deres østfynske sognekirker (bl.a. Hesselager og Svindinge kirker) til luthersk-evangeliske øvrighedskirker.
- Christian 2., Norden og Luther. På Nyborg Slot fødtes en af Danmarks- og Nordenshistoriens mest berømte konger, Christian 2. Som den sidste konge af Norden blev han fordrevet i 1523, men opslog sit eksilhof i Wittenberg, hvor han blev nær ven med Luther, og i 1524 udgav Christian 2. herfra den første bibel (Det nye Testamente) på dansk.
- Kvindernes arveret og Gammelborg. I sagnhistorisk form er de danske kvinders arveret knyttet til frikøbet af vikingekongen Svend Tveskæg, hvilket skal være sket på Nyborg-egnen ved herredsbyen Vindinge. Lidt uden for denne ligger en af Nyborgs forgængere, Gammelborg, der er arkæologisk påvist og dateret til germansk jernalder og vikingetid. Borgholmen står stadig markant i terrænet, og voldgravene er bevaret under muldlaget. Traditionen om Gammelborg og ”Frikøbet ved Vindinge Å” er stadig levende i folkemunde. Allerede i den ældre middelalder havde kvinderne i Danmark arveret, om end kun en halvpart i forhold til mændene. Det er denne i europæisk perspektiv sjældne praksis med kvindelig arveret, der har kaldt på en mytisk forklaring.