bbrnr

450-5484300-1

Hjørneejendom opført efter branden 1797 af bindingsværk i to etager, hvorfra Mellemgade 22 blev udstykket i 1849. Tilbage stod derefter den nuværende hjørneejendom med ni fag mod Mellemgade og 13 fag mod Lille Kongegade samt skråt hjørnefag, siden 1896 med gadefacader af pudset grundmur.

To etager, underetagen med refendfugning, overetagen med vinduesindfatninger mod Mellemgade. Over hjørnefaget en nyere frontonopbygning. Bagsiden af Mellemgade-fløjen står i bindingsværk, bagsiden af Lille Kongegade-fløjen er omsat i grundmur; desuden sidehus i vest i to etager bindingsværk.

En interessant og velbevaret ejendom med forbilledlig butiksindretning; underetagen bør dog have samme lyse farvesætning som overetagen.

Gårdrummet med sine bindingsværksfløje omkring en pigstensbelagt gårdsplads er en meget fin helhed!