bbrnr

450-8210057-4

Forhus i to etager, syv fag, grundmuret til gaden og bindingsværk til gården. Underetagen med butiksindretning, opdelt af pilastre og smedejernssøjler, overetagen med vinduesindfatninger, der ”hviler” på kordongesimsen. Tegltag med stor taskekvist.

Forhuset er opført efter branden 1797 af bindingsværk i to etager. I 1905 blev gadefacadens underetage udskiftet med grundmur, og hele facaden blev pudset med trukne bånd, gesimser og vinduesindfatninger. I underetagen blev samtidig på hver side af en gennemgang etableret en butik, hver med to store spejlglasruder.

Den nuværende butiksfacade stammer i hovedtrækkene fra ombygningen i 1917. Et pænt hus med en fin intakt butiksindretning fra 1917. Facaden bør dog have ensartet lys farvesætning.