bbrnr

450-5484150-1

Ejendommen består af tre dele: 1) Forhuset på hjørnet af Vægtergade og Erik Ballings Plads; 2) Kino 1, den store biografsal sammenbygget med forhuset; 3) Foyer og Kino 2.

Forhus i tre etager, fem fag opført 1927. Facade i blank rød mur over lys pudset stueetage. Midt for anden og tredje etage en rund muret karnap. Taggesims og tegltag, heri en fire fags tagkvist udført i bindingsværk. Boligejendom i enkel 1920´er-stil, der slutter sig til de tilsvarende husrækker fra omkring og efter Første Verdenskrig i Nørregades østlige ende, Korsgade mfl.st.

Kino 1: En stor polygonal biografsal-bygning med paptag sammenbygget med forhuset i 1927, nu med en fælles hvid, irregulær facade mod Erik Ballings Plads, et potentielt "biograflærred" til udendørs filmforestillinger. 

Foyer og Kino 2: Forhus i to etager med foyer i stueetagen og et lille biografsal, Kino 2, på første sal etableret efter ombygning af den tidligere foyer i 1978-79. Facaden er af røde mursten i tidens brutalistiske stil tegnet af Frands Harrebek; indgangsparti med en stor buet muråbning; anden etage med helruder.