bbrnr

450-5484187-1

Bygningen har fem fag og to etager, kælder og kvist. Facaden er opdelt med et tre fags midterparti i blank mur, hvor vinduerne har profilerede indfatninger i mursten, og to pudsede og malede sidefag, hvor der dels under vinduerne er hvidpudsede brystninger, dels profilerede og pudsede indfatninger. Høj kvaderpudset sokkel, hvidpudset profileret taggesims og skifertag med to originale tagkviste, prydet med udskårne vindskeder.   

Stendamsgade 12 og 10 var i 1683 bebygget med lejeboliger, men blev i midten af 1700-tallet udbygget til en større købstadgård, som i mange år husede garveri / feldberederi, der ligesom feldberederne på den anden side af Landporten (Blegdamsgade 2) bl.a. var leverandør til garnisonen. I 1798 blev gården opdelt i nuværende Stendamsgade 12 og 10.

Nuværende bygning er opført i 1891 og huser boliger. Et flot og fornemt hus, der udfylder rollen som første hus på ”venstre flanke” ved ankomsten til Nyborg inden for Voldene.