Landportens gavlfacader fra 1751 er en tidstypisk blanding af barok og klassicisme, pudset og gulkalket med hvide, trukne gesimser og bånd, samt en barok-gavltrekant, hvor de skrå taggesimser føres et stykke vandret ind fra hver tagfod. Derimellem et fladt bånd, det slutter gavltrekanten. Vinduerne er småsprossede og placeret symmetrisk omkring facadens midterakse. På østgavlen ud mod Lindealleen desuden en hvid frise med halvcirkel, der indrammer portåbningen samt en tavle med Frederik 3.s monogram og årstallet 1660. 

De lave længefacader stod ude arkitektonisk bearbejdning indtil 1914-15, hvor arkitekt August Colding indbyggede et gymnastikhus med nyklassicistisk facade, gulkalket med hvide lisener og bånd, frontispice samt småsprossede vinduer i en taktfast rytme i hele facadelængden, alt pudset og gulkalket.

Landporten stammer fra Christian 3.s tid først anlagt som en lang teglstenshvælving og udfartsvej tværs gennem et ufærdigt voldanlæg; en hvælving, der i over 100 år udmundede blindt i Svanedammen. Først i 1660’erne, blev fæstningens voldanlæg afsluttet således, at hvælvingen indgik i byens Landport og udfartsvej mod Odense. 

Hvælvingen var plaget af fugtgennemtrængning som foranledigede, at man i 1751 rejste et stort teglhængt saddeltag hen over hvælvingen afsluttet med de nuværende gavlfacader. Før da bestod hvælvingens facader mod øst og vest  af en kammur, som mod øst indeholdt den nuværende frise med halvcirkel samt tavlen med Frederik 3.s monogram og årstallet 1660; herpå opførtes 1751 den nuværende overbygning og gavltrekant. Mod vest var den tilsvarende kammur med årende delvist skredet ud, og hele vestgavlen blev fornyet i 1751.

Senere igen, i 1914-15, erstattedes saddeltagets midterparti som nævnt af et nyklassicistisk gymnastikhus.

Landporten er Nordens længste fæstningsport og fredet.