450-783-1
Forhus i 1½ etage med gavl mod Dronningensvej; facader i røde mursten med hvide trefags vinduer samt tegltag. Mod syd en stor udbygget træaltan samt mod Dronningensvej en lille altan ud for anden etage, med gelænder dækket med træbeklædning. Til huset hører et nu mindre garageanlæg.
Et hus, der ville vinde meget ved at få mere diskrete altaner med metalgelændere. Udhuskomplekset er uden egentlig bevaringsværdi, og generelt ligger bebyggelsen i vejen for en eventuel markering af voldforløbet ved hjælp af visuel forbindelse mellem Dronningensvej og ”Den hvide Jomfru”.