bbrnr

450-5484334-1

Forhus i en etage, seks fag mod gaden, muret til begge sider. Rødmalet facade med hvid taggesims; tegltag med ovenlysvinduer. Bag på grunden et kompleks af baghuse i 1-1½ etage med tegltag og gråt vandskurede facader.

Huset er bygget på fæstningsareal mellem 1850 og 1867 og er fint bevaret – men facadefarven (i 2018) er for mørk og kraftig for helheden af hvide og pastelfarvede huse omkring Slottet. Baghusene består af en ældre værkstedsbygning og en nyere tilbygning; det hele ret vellykket udført.

Efter 2018 er forhuset blevet renoveret og har skiftet facadefarve.