bbrnr

450-5484099-2

Uregelmæssigt bygningskompleks i en og to etager med facader og mure i røde sten. Den ældste del af komplekset består af en sidefløj i vest med brandmur mod Skolegade og en hovedfløj med logesal. Mod øst en nyere udvidelse i to etager, hvor der i nyere tid er tilføjet en udvendig søjlebåret baldakin.

Odd-Fellow-logen blev oprindeligt bygget i 1904-05 som baghus til Nørrevoldgade 60; senere er bygningen ombygget med facade mod Nyenstad. Efter 1972 er ankomsten til logen flyttet til Skolegade, hvorved komplekset præsenterer sig mod gaden med en brandmur, mens den fornemme hovedfacade ligger skjult.

På en eller anden måde burde der rettes op på helheden gennem et arkitektonisk greb, der åbner komplekset og lukker hullet mod Skolegade.