bbrnr

450-5483970-1

Hjørneejendom i tre etager. Stueetagen er pudset og kvaderfuget, mens overetagerne står i blank mur. Hvide pudsede vinduesindfatninger, i yderfagene til begge sider og i hjørnefaget med trekantfrontoner i anden etage, og dertil hvide brystningsfelter og murbånd samt taggesims med tandsnit; skifertag.

En fornem ejendom i klassisk italiensk renæssance, opført 1875 for Martin Jensen. Bygningen danner sammen med naboejendommene Adelgade 5 og 9 en flot historicistisk helhed på østsiden af Adelgade, der på den måde sammen med korsbrødregården og kirken kan kaldes Adelgades ”røde side” over for gadens ”lyse side” med bygninger præget af klassicisme og funkis.