Forhus med femten fag langs Korsbrødregade og gavl mod Adelgade, to etager grundmur med høj kælder. Rødt murværk med hhv. munkesten og renæssancesten og mod Adelgade gavl med svungne murkanter, opdelt af horisontale murbånd og forsynet med små krenelleringer. Under det store tegltag taggesims med tandsnit, som fortsætter i gavlen. Mod Korsbrødregade hvidmalede fire- og seksrudede vinduer i første og anden etage, i kælderen og mod Adelgade mindre vinduer i dybe nicher med fladbuestik over. Mod Korsbrødregade indgang ad høj stentrappe samt mod Adelgade kældernedgang med hvælv.

Anlægget har en kompliceret bygningshistorie: Det oprindelige stenhus – de otte vestligste fag er bygget ca. 1420-25 af Steen Basse og i 1441 overgivet til Johanniterordenen (”Korsbrødrene”). I 1548 beordrede Christian 3. gavlen mod Adelgade tilbagerykket i forbindelse med udvidelsen af Adelgade til kongeligt repræsentationsstrøg, og fra 1560 fungerede en del af gården som bolig for de kongelige toldere.

I 1613 blev gården ombygget med ny renæssancegavl og nyt sidehus mod Adelgade (se Adelgade 1) for Rigets skriver Anders Hansen. I forbindelse med opbygningen af den nye pragtfacade blev der til gavlen og nordfacaden tilføjet en udbygning af bindingsværk i to etager, som blev nedrevet 1850 af hensyn til kirkens brandsikkerhed. Endelig blev de syv østligste fag opført 1650 af Jens Madsen (jfr. oprindelige murankre på facaden: JENS MADSØN 1650.

I årene før Første Verdenskrig blev gården restaureret; i den forbindelse blev årstallene 1396 (som ikke passer) og 1909 indsat i gavlen. En af Danmarks mest spændende bygninger med en enestående blanding af middelalder og renæssance.