Vor Frue Kirke er et ikonisk og historiemættet bygningsværk, som er velbeskrevet, og hvor kulturarven varetages af Stiftsøvrigheden. Derfor fokuseres her på forholdet mellem kirken og byen og på nuværende kvaliteter og de latente kvaliteter, der der her vil kunne udfoldes.

Før 1872 var kirken tæt omsluttet af bygninger på tre sider. Mod nord af latinskolen, mod vest af Hotel Postgården og mod syd af Korsbrødregården og præstegården, hvilket gav stedet og kirken helt særlige kvaliteter og en stemning af middelalder.

I 1872 blev den gamle latinskolebygning nedrevet; i 1935 blev Postgården nedrevet, og i dag kan middelalderstemningen kun opleves syd for kirken, i Korsbrødregade. Til de tre andre sider er kirken nu frilagt og synes mindre, end tidligere. Dog byder frilægningerne på andre kvaliteter.

Kirken blev i slutningen af 1300-tallet opført på en bakketop, hvilket i dag kan opleves, når man ankommer fra Skolegade. Denne oplevelse af kulturarven vil kunne forstærkes, hvis ikke de nuværende hække stod i vejen herfor. Frilægningen mod vest affødt af gadegennembruddet i 1935 giver mulighed for at få kirken til at stå på Gammel Torv, på en homogen flade. I dag er denne flade gennemskåret af kørebaner og kantsten. Ældre billeder viser, hvilke kvaliteter en homogen flade kunne tilføre kirken og torvet.

Billeder: Fra venstre 2019 og ca. 1890.