bbrnr

450-5484296-1

Hjørnebygning i tre etager, rødt murværk og hvide helruder i indfatninger af travertin, som også er brugt i brystningerne i hjørnefaget og mod Skippergade, hvor der også er nicher med altaner medjerngelændere, indfattet i trevaretin. Kobbertag med stern. I facaden mod Adelgade butiksindretning; mod øst en toetagers tilbygning i samme stil.

Bygningen er opført i 1955 efter nedrivning af den ældre gård, der indeholdt rester af 1500-tals bindingsværk – formentlig en rest af 1500-tallets borgmestergård. Det nuværende anlæg en stykke tidstypisk funktionalisme, tegnet af arkitekterne Herman Ricka og Louis Lange fra Odense, som også har tegnet Vestervoldgade 36 og 38.

Den fremstår tidstypisk og velproportioneret, og er en fin repræsentant for dansk arkitektur i den ”funktionelle tradition” fra efterkrigstiden. Bygningen har murerarbejde udført i høj kvalitet i tegl og travertin og rummer mange gode detaljer som fint forarbejdede bronzedetaljer, originale indgangsdøre, fint forarbejdede gelændere og originale indvendige trapper.

Man kan beklage, at bygningen dækker så meget af renæssancegavlen på Adelgade 1 – men med sit røde murværk og gode proportioner føjer bygningen sig alligevel med sin egen stil fint ind i ”Margretestadens” helhed.