450-2052-1
Forhus i to etager, tre fag med tofags gavlkvist over. Underetagen pudset og refendfuget, overetagen i blank rødstens mur med hvide pudsede vinduesindfatninger og taggesims. Over kvisten et frit spærværk i schweizerstil.
Et tidstypisk hus opført 1893. Hvis huset fik originale dannebrogsvinduer i de to etager, ville det blive et fint lille hus.