450-5484283-1
Forhus i to etager, syv fag. Facade gulkalket med hvide ”palævinduer”. Port med fladbuestik over. Tegltag med ovenlysvinduer.
Bagsiden er præget af meget forbygget bindingsværk, og dertil et endnu mere forbygget sidehus. Fint lille baghus i en etage, helt i rødt bindingsværk med hvide tavl, med en gavlkvist til havesiden.
Huset fremstår som et 1800-tals palæ, men er formentlig i virkeligheden et et-etages hus fra omkring 1666 som kapellanens residens, der omkring 1744 fik påbygget en etage – for så omkring 1870 at blive harmoniseret, efter 1946 i ”palæstil”.
Ejendommen trænger til en kærlig hånd, baghuset fra omkring 1800 er bevaringsværdigt.