bbrnr

450-7225-2

Tilhørende fotos: Se Nørregade 18.

Treetagers hus på fem vinduesfag mod Nørregade, grundmuret mod gaden, men i bindingsværk mod gården. Facaden fremstår i blank mur med røde mursten, men med pudset og malet underetage med velbevaret butiksindretning fra o. 1900. Pudsede sålbænke og taggesims, brandgavl mod øst er dækket af skifer. Bagsiden i bindingsværk, øverste etage udført som trempel med tagkviste.

Et enkelt hus med en meget fint bevaret original butiksfacade. Huset stammer i kernen fra genopførelsen efter 1797 opført af bindingsværk i to etager, i 1907 forhøjet til tre etager mod gaden, hvor facaden samtidig blev grundmuret. Huset fremstår i dag sammen med nr. 14 i en lille helhed af rødstensejendomme fra omkring 1900 og bør fortsat fremstå i røde mursten typisk for sin tid.