bbrnr

450-7661096-1

Bygningskompleks på otte fag, grundmuret mod gade og gård.  Bygningsdelen mod øst er i to etager med en muret tagkvist over midten, mens bygningsdelen mod vest er i tre etager til begge sider. Midterpartiet er markeret med en rundbuet port med indfatning og slutsten, og oven over er vinduet i midterfaget markeret med indramning og sålbænk med konsoller. Desuden er der over hele facadens længde kordongesims mellem etagerne samt profileret taggesims i den østlige del.

Huset fremstår som et meget smukt og velbevaret kompleks. Forhøjelsen af den vestlige del af huset har dog sløret den oprindelige arkitektur med symmetri omkring midterfaget. Den okkergule kalkfarve på facaden er i sig selv smuk, men for mørk i forhold til de generelle lyse farver på bebyggelsen fra efter brandene 1796-97. Huset stammer fra genopbygningen efter bybranden 1797; tagkvist og tredje etage på den vestlige del formentlig tilføjet omkring 1850.