bbrnr

450-5484137-1

Forhus i to etager, seks fag med tofags gavlkvist, grundmuret til begge sider. Underetagen pudset og refendfuget, overetagen i rødstens blank mur. Taggesims og profilerede sålbænke under vinduerne hvidmalede; tegltag med tagkvist.

Vægtergade 4 bestod indtil 1894 af tre små bindingsværkshuse i én etage: Vægtergade 4, 6 og 8. I 1894 blev nr. 6 og 8 samlet, nedrevet og erstattet af de nordlige fire fag, to etager med tofags kvist vist på foto fra 1914. I 1920 blev nr. 4 tilkøbt, nedrevet og erstattet af de sydlige to fag af det nuværende forhus, der, som beskrevet i brandtaksationen 1928, rummede to butikker med fire spejlglasruder.

Et pænt tidstypisk hus; termovinduer bør ved lejlighed udskiftes til koblede rammer.