bbrnr

450-5484131-1

Ejendommen har to forhuse: Hjørnehuset, Nørrevoldgade 32, og længehuset, Vægtergade 14.

Nørrevoldgade 32: et hjørnehus, grundmuret i to etager. Facader vandskurede og lyst blåmalede med kraftig hvid taggesims. Tegltag med to tagkviste. Hjørnebygningen består af to meget ombyggede og moderniserede ejendomme. I kernen rummer de evt. rester af ældre bebyggelse fra efter branden 1797. Helhedsindtrykket er dog vellykket og pænt.

Vægtergade 14, et forhus i to etager, grundmuret, tre brede fag med port mod Vægtergade. Tegltag med stor tagkvist.

Opført i løbet af 1800-tallet; i stueetagen muligvis rester af lejebod fra efter branden 1797.