Vision

Nyborg Slot og By udgør en unik stedbunden kulturarv, der med sine strukturer og hovedikoner er bevaret igennem 800 år fra Valdemarstiden til i dag – og hvortil knytter sig fortællinger af stor national og international betydning. Som samlet kulturarvsmonument vurderes Nyborg på basis heraf at have verdensarvs-potentiale

Temaerne

De tre gennemgående temaer i Nyborgs kulturarv er a)Nyborg som kongebyen i rigets midte, b)Nyborg som kongen og Danehoffets, statens og borgernes mødested og c)Nyborg som det centrale infrastrukturelle kryds mellem rigets vigtigste hovedveje til lands og til vands (Bæltet). Temaer, som vi har samlet i begreberne: Sværdet, Ordet og Vejen. Sammenfattende er det vigtige nationale og internationale fortællinger, som fra Slottet, Byen og Fæstningen breder deres sammenhænge ud, både i den øvrige del af Nyborg By (med dens institutioner, mødesteder og samfærdselslinjer, som er et resultat af byens centrale placering) og i hele det, man kunne kalde Storebælts ”passagelandskab” fra Nyborg over Sprogø til Korsør. 

Nyborgs centrale kulturarvsområde: Slottet, Den indre by og Voldene er på den måde et udvalgt kerneområde, som rummer en koncentration af de store temaer − og en helhed, der bærer essensen af fortællingerne. Samtidig skal kulturarvsområdet ses og forstås i sammenhæng med de omgivende kulturmiljøer, hvor de store fortællinger kan ”forfølges” ud i landskabet: Ringen omkring voldene, infrastrukturens kulturmiljøer og de miljøer og anlæg, som tilsammen fortæller om Nyborg som central by i riget.

Helhederne

Det centrale kulturarvsområde omfatter også tre helheder, der i sig selv rummer en egen logik og hver deres historiske lag:

• Nyborg Slot består af en lang række lag, der rummer middelalderens borg, skabt af Valdemar Sejr først i 1200-tallet, Danehofferne og kongernes slot (frem til anden halvdel af 1500-tallet),samt de følgende århundreders nedgradering til fæstningsbygninger og transformationen til kulturarv og museum.
• Nyborg fæstning omfatter en lang række lag fra middelalderens bygrav og porte over kongebyens voldanlæg med rondeller og bastioner fra ca 1200-1550, og dernæst som Storebæltsfæstning frem til 1869 og endelig de følgende århundreders transformationen til by (voldgader), park og kulturarv.
• Nyborg indre by, der rummer fortællingerne om både den planlagte kongeby fra 1200-tallet, over kirkebyen fra dronning Margrethes tid (o. 1400) til reformationskongen Christian 3.s befæstede residensby (o.1550). Efter kongetiden har Nyborg markante indslag af den klassicistiske by (o.1800) efter de store brande, industrialismens by med dens bebyggelse af voldene (o.1900), og til sidst funktionalismens by med gadegennembruddene og den nyeste tids sanerings- og bevaringspolitik.

Samlet kortlægning

I erkendelse af Nyborgs unikke kulturarv og dennes betydning som ressource for den videre samfundsudvikling har Byrådet besluttet at iværksætte arbejdet med en samlet kortlægning af kulturarven for at kunne tage vare på dens fremtidige bevaring. Det vil ske bl.a. ved at indarbejde hensynene hertil i den kommende kommune- og lokalplanlægning samt i den daglige bygningsadministration. Kortlægningen skal i langtidsperspektiv virke for at tydeliggøre kommunens unikke kulturarv gennem en prioriteret handlingsplan for eksempelvis gadebelægninger og inventar, ejendomsopkøb, restaureringer og nedrivninger.  Prioriteringen tager sit udgangspunkt i kulturarvens hovedfortællinger samlet i ”Danmarks Riges Hjerte” og afvejer hensynet hertil med de positive (eller negative) konsekvenser, indgrebet ville kunne få for lokalsamfundets udvikling i øvrigt.

Danmark Riges Hjerte

Nyborg er Danmarks bedst bevarede konge- og fæstningsby fra middelalder og renæssance. Som det lovbundne hjemsted for middelalderens parlament, Danehoffet, fungerede Nyborg som parlamentsby, og Nyborg Slot har status som ”Middelalderens Christiansborg”, hvor ”Danmarks første grundlov” blev vedtaget i 1282. I første halvdel af 1500-tallet blev Nyborg formelt udpeget som Danmarks første faste residensstad, og Nyborg blev omskabt og prydet som residensstad for reformationskongen Christian 3. og blev hermed centrum i det suverænt mest magtfulde rige i det nye luthersk-protestantiske område. Det politiske centrum er siden flyttet, men Nyborg er i dag stadig placeret i midten af det danske rige, netop som det centrale trafikale mødested, der i sin tid skabte byens politiske storhedstid. Nyborg er Danmarks Riges Hjerte.